Indledning
I løbet af få år har kinesiske Insta360 sneget sig ind på markedet for actionkameraer og er førende, når det gælder 360-graders-kameraer. Kandao er den lille konkurrent fra nabokvarteret i kinesiske Shenzhen, og nu har de med Qoocam 3 Ultra også lanceret en model med 8K som i Insta360 X4.
Straks man får det i hånden, kan man mærke, at Qoocam 3 Ultra er helt sin egen. Med en vægt på 336 gram vejer det næsten dobbelt så meget som X4, og Qoocam fylder også væsentligt mere i lommen. Skærmen er i bredformat og viser alle 360 grader på en gang. Det giver et lavt og gnidret billede, hvor motivet er for småt. Vi foretrækker konkurrentens højformat med et valgfrit udsnit, der er meget nemmere at aflæse.