Har man optaget med små fikse 360-graders-kameraer, som Insta360 ONE X og Ricohs Theta-modeller, får man et chok, når man åbner æsken med QooCam 8K. Kameraet er både stort og tungt med sine 245 gram, og det minder i størrelse om en barbermaskine. Det lyder næsten også sådan, når man tænder det. Det skyldes den kraftige blæser, som skal tøjle varmeudviklingen, når man skyder 8K. Blæseren stopper dog, når man optager, men i de første sekunder af optagelsen kan man høre blæseren lukke ned som en turbine. Er man ikke tilfreds med lyden, kan man tilslutte en ekstern mikrofon, hvilket er unikt i klassen.
8K kræver tålmodighed, når filerne skal overføres og konverteres i appen, og vil man bevare den højeste opløsning, må man en tur omkring programmet QooCam Studio på computeren, der hurtigt kommer under pres. Det tog os 18 minutter at gemme 1,5 minutters optagelse. Det sjoveste er dog måden, man kan redigere og dele optagelserne på via sin smartphone. Ligesom med Insta360 kan man i KanDaos fine app skrue en sjov film sammen, hvor man selv vælger vinkel. Da man vælger et udsnit fra 8K-optagelsen, nedsættes opløsningen til 4K eller Full HD. Uredigeret video i 8K kunne vi let uploade til YouTube. I forhold til andre 360-graders-kameraer får man virkelig mange detaljer, selv om optagelserne stadig er lidt gnidrede. Fotos, der kan skydes i jpeg og raw, er i fornem kvalitet med en opløsning på 29,5 mio. pixels og flere detaljer end konkurrenterne. Eksponeringen er sikker. QooCam samler optagelserne fra de to kameraer fint, men vi kunne ane små nuanceforskelle. Billedstabiliseringen gør det godt, og den berøringsfølsomme farveskærm er god.
PRIS
4643 kroner
Testbilleder
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.
Oplever du at noget af vores indhold er blokeret, kan det skyldes dine cookieindstillinger.