Her er de bedste kompaktkameraer

Kompaktkameraet var erklæret stendødt, men nu har det fået en uventet renæssance. Læs her, hvilke modeller, du skal overveje, hvis du er blevet lun på et kompaktkamera

Markedets måske mest populære kompaktkamera er Fujifilm X100IV.

Fujifilms kompaktkamera er revet ned af hylderne og ikke til at opdrive.

© Fujifilm

I takt med at, mobiltelefonen blev smartere og fik bedre kamera, visnede markedet for kompaktkameraer. Nu har tendensen dog taget en vending. Pludselig er kompaktkameraer populære igen.

Kompaktkamera er en betegnelse for kameraer med en indbygget fast optik, der ikke kan skiftes ud som på fx spejlrefleks- og systemkameraer. Trods navnet er kompaktkameraer ikke nødvendigvis kompakte i størrelsen.

Bedre kvalitet og betjening

Hvad årsagen til comebacket er, er svært entydigt at pege på, men vi gætter på, at mange har indset, at en mobiltelefon, trods smarte funktioner og glimrende billedkvalitet, har betydelige begrænsninger som kamera.

Med et godt kompaktkamera kan man få stor sensor, som giver høj dynamisk rækkevidde samt kvalitetsobjektiv, som giver flot baggrundssløing. Derudover er ergonomi og betjening af en helt anden klasse end på en smartphone, og så er der bare noget rigtig lækkert over et veldesignet kompaktkamera. Herunder giver vi dig vores bud på nogle af de bedste kompaktkameraer, du kan få fingrene i lige nu.

De bedste kompaktkameraer

Fujifilm X100VI

Kameraerne i X100-serien er blevet moderne klassikere, og de er vel nok markedets mest eftertragtede kompaktkameraer. De nyeste modeller har nærmest ikke været til at opdrive, og det er der god grund til. Udover et brandlækkert design byder den nyeste model, X100IV, på virkelig god billedkvalitet med høj opløsning, god autofokus og stærk billedstabilisering.

Vi var ovenud begejstrede for Fujifilm X100VI. Læs anmeldelsen her.

Kameraet har indbygget billedstabilisering og unik hybridsøger.

Den seneste model i X100-serien har fået høj opløsning på 39,8 mio. pixels samt smart autofokus, som kan genkende bl.a. dyr og køretøjer.

Sony ZV-1 II

Sonys kamera er i høj grad henvendt til digitale indholdsskabere og det fungerer ligeså meget til video som til foto. Begge dele klarer det på udmærket manér. Billedkvaliteten er fin og med brændvidde svarende til 18-50 mm kan man få meget med i rammen.

Læs vores anmeldelse af Sony ZV-1 II her.

Kameraet tænder, når man folder den fleksible skærm ud.

Det har god lommmestørrelse, udmærket billedkvalitet og fine videofunktioner.

© Sony

Ricoh GR IIIx

Den legendariske GR-serie har rødder tilbage til 1996 og er et populært valg til gadefotos. I denne opgraderede model af GR III får man et 40 mm objektiv i stedet for det 28 mm objektiv, som tidligere modeller anvendte. Det gør det mere alsidigt. En stor sensor sikrer fine detaljer og billedkvaliteten er generelt rigtig flot. Dog imponerer autofokus ikke.

Læs vores anmeldelse af Ricoh GR IIIx her.

Kameraet betjenes nemt med kun en enkelt hånd.

Effektiv billedstabilisering sikrer skarpe billeder ved lange lukkertider.