Fujifilm Instax mini 40

Bedst til portrætter.

Det tager ca. 90 sekunder, fra du trykker på udløserknappen, til du har et færdigt foto.

Når de to AA-batterier er sat i, og filmpakken er placeret korrekt, er det nemt at skyde sjove billeder i retrostil med Fujifilms nye, analoge instant-kamera. Det spytter billederne ud i en størrelse på 6,2 x 4,6 cm. En pakke til ti billeder koster dog omkring 70 kroner.

Instax mini 40 eksponerer automatisk efter lysforholdene, og langt de fleste gange rammer det rigtigt. Instantkameraet fokuserer fra 30 centimeter til uendelig, men det skal siges, at det skyder langt flottere portrætter og selfies, end det fx tager streetfotos og landskaber.

Kameraets selfiefunktion, hvor du trækker objektivet en ekstra centimeter ud giver dog ikke bemærkelsesværdigt anderledes billeder sammenlignet med den almindelige standardfunktion.

PRIS
749 kroner