Panasonic Lumix LX100 II

Objektivet på Panasonic Lumix LX100 II har 3,1x zoom og en lysstærk sag på F1.7-1.8.

© Panasonic

Panasonic sigter mod stjernerne med Lumix LX100 II

Panasonics Lumix LX100 II er nyeste topmodel blandt firmaets kompaktkameraer. Billedsensoren er stor, objektivet er lysstærkt, og så har det fået en unik funktion til astrofotografer.

Panasonics LX-serie er kendt for at byde på nogle af de lækreste kompaktkameraer på markedet, og nu er anden generation af topmodellen Panasonic Lumix LX100 II klar.

Med en stor Four Thirds-sensor, en detaljeret elektronisk søger med 2,8 mio. punkter og et lysstærkt objektiv, der dækker et klassisk brændviddeområde svarende til 24-75 mm, appellerer Panasonic Lumix LX100 II i den grad til entusiaster, der har brug for et diskret kamera, der kan optage i høj kvalitet.

Panasonic Lumix LX100 II

Lcd-skærmen bag på Panasonic Lumix LX100 II er berøringsfølsom og har fået en opløsning på 1,2 mio. punkter.

© Panasonic

Kameraets opløsning er nu kommet op på 16,8 mio. pixels, og lcd-skærmen bag på kameraet er blevet berøringsfølsom.

Panasonic Lumix LX100 II har fået strømbesparende Bluetooth, så du kan holde en konstant forbindelse mellem kameraet og fx en smartphone. 

Og så kan du nu oplade batteriet direkte i kameraet via usb.

Panasonic Lumix LX100 II ser stjerner

Panasonic Lumix LX100 II

Panasonic Lumix LX100 II har en klassisk betjening med lukkertidshjul, blændering på objektivet og et hjul til eksponeringskompensation.

© Panasonic

Panasonic Lumix LX100 II kan tage 11 billeder i sekundet med fast fokus og det halve med kontinuerlig fokus. 

Autofokus kan stille skarpt på ned til 0,1 sekund, og så har den fået en ny funktion kaldet Starlight AF.

Fotograferer du stjerner på nattehimlen, må du  normalt fokusere manuelt, da autofokus ikke kan finde noget at stille skarpt på. Det kan Lumix LX100 II med funktionen Starlight AF.

Med Starlight AF kan autofokus ifølge Panasonic stille skarpt på en stjerne ved at lave nøjagtige beregninger af kontrastværdier i et lille autofokusområde.

Den vejledende pris for Panasonic Lumix LX100 II er 8295 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...