Sony Cyber-shot DSC-HX95

Sony Cyber-shot DSC-HX95 og søstermodellen Sony Cyber-shot DSC-HX99 har indbyggede pop up-søgere.

© Sony

Sony Cyber-shot HX99 og HX95 har kraftig zoom i et lille hus

Sony kalder Cyber-shot DSC-HX99 og HX95 verdens mindste kameraer med kraftig zoom, og de har masser af avancerede funktioner.

Med lidt god vilje kan man sætte verdensrekord, når bare kategorien er smal nok. 

Sony har sat deres egen lille rekord med de to nye kompaktkameraer Sony Cyber-shot DSC-HX99 og Sony Cyber-shot DSC-HX95.

Sony kalder nemlig de nye kameraer for verdens mindste, men der er lige nogle forbehold. De er nemlig verdens mindste blandt digitalkameraer med fast objektiv, indbygget søger og en teleindstilling, der svarer til 700 mm eller derover.

Det er dog imponerende nok. De to tvillinger har et ZEISS Vario-Sonnar T*-objektiv, der svarer til 24-720 mm – altså 30x optisk zoom, og så kan de optage video i 4K.

> Læs meget mere om Sony her

Finder automatisk øjne

Sony Cyber-shot DSC-HX99 og Sony Cyber-shot DSC-HX95

Opløsningen på Sony Cyber-shot DSC-HX99 og Sony Cyber-shot DSC-HX95 er på 18,2 mio. pixels.

© Sony

Desuden har de en autofokus, der stiller skarpt i løbet af blot 0,09 sekunder, og som automatisk kan stille skarpt på øjne. Sony Cyber-shot DSC-HX99 og Sony Cyber-shot DSC-HX95 kan tage op til ti billeder i sekundet og optager i raw-format.

Forskellen på de to er blandt andet, at Sony Cyber-shot DSC-HX99 har en kontrolring, og at man kan tage billeder blot ved at trykke på den berøringsfølsomme skærm.

Priser og tilgængelighed er endnu ikke klar.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...