Sony Xperia 5 III

Stærk følgefokus er ikke nok.

Det nederste objektiv er variabelt og kan skifte mellem 70 og 105 mm. Skærmen er på 6,1 tommer.

Ligesom storebror Xperia 1 III har denne mindre smartphone tre kameraer på 12,2 mio. pixels og fire brændvidder svarende til 16, 24, 70 og 105 mm. Autofokus er hurtig, og følgefokussen bider sig godt fast i motiver i bevægelse, så man får skarpe skud i serier på op til 20 fotos i sekundet. Usædvanligt for en telefon er der en god øjefokus, der også fungerer på dyr.

I kameraappen kan man vælge mellem en ny, god Basic-tilstand og en professionel brugerflade inspireret af Sonys Alpha-kameraer. Her er mange muligheder, men vi savner en udløserknap på skærmen og hurtigere valg af brændvidde, som man har i Basic.

Billederne har o.k. detaljegengivelse og gode farver, specielt i Basic-tilstand, men vi oplevede lidt ujævne eksponeringer med den professionelle brugerflade.

PRIS

6999 kr.

Testbilleder