Google Pixel 9 Pro XL (128 GB)

AI sikrer suveræne mobilbilleder.

Pixel 9 Pro XL har en større skærm end den almindelige Pro-model. Skærmen er på 6,8 tommer.

Indledning

Kameraspecifikationerne på topmodellen fra Google er stort set de samme som forgængerens. Forbedringerne kommer derfor primært fra en ny processorchip med mere brug af kunstig intelligens.

Hovedkameraet med 50 mio. pixels, blænde F1.7 og en brændvidde svarende til 25 mm leverer virkelig gode billeder. Selv i meget kontrastrige skud er der fine detaljer i skyggeområder.
Telekameraet har en brændvidde svarende til 113 mm. Den kan strækkes til 678 mm digitalt. På yderste brændvidde er billederne imponerende skarpe, og holder man sig under 350 mm, er der næsten ingen kvalitetsforringelse.

Vidvinkelkameraet med en brændvidde svarende til 13 mm og blænde F2.0 klarer sig også godt. Der er ingen tydelig forskel i kontrast, lys og farver mellem dette og hovedkameraet.
Makro aktiveres automatisk, når du går tæt på et motiv. Der kan fokuseres ned til to cm, så du kan fange meget fine detaljer.

Læs mere

AI har banet vej for nye funktioner, fx Tilføj mig, hvor du kan tage et gruppebillede og tilføje dig selv ved at bytte plads med en anden i gruppen. En sjov gimmick, som fungerer nogenlunde.

Redigeringsdelen er udvidet med Zoomforbedring, der opskalerer, når du beskærer et foto, så detaljer bevares. Det kan se kunstigt ud, hvis du skærer meget tæt, men oftest fylder det pixels og detaljer ind på fin vis, så du stadig har forholdsvis høj kvalitet. Du kan også fjerne objekter ret effektivt, og telefonen giver endda mulighed for at tilføje elementer via AI. Skriv, hvad du ønsker, så prøver telefonen efter bedste evne at fylde ind. Det er ikke altid, det bliver vellykket, og i vores verden ligger det fjernt at arbejde med fotos på den måde, men det er muligt.

AI eller ej, er kameraet i Pixel 9 Pro XL et af de bedste, vi har prøvet i en telefon, og prisen er fornuftig i forhold til konkurrenterne.

PRIS

9399 kr.

2 hurtige om Google Pixel 9 Pro

Bagsiden er af slidstærkt glas, og telefonens sider er af aluminium med afrundede kanter, som gør den behagelig at holde.

Skærmen har en opløsning på 1344 x 2992 punkter, og lysstyrken kan komme op på 3000 nits.

Dommen

+

Yderst veldesignet telefon, bygget i kvalitetsmaterialer.

Stærke kameraegenskaber, der giver en god oplevelse.

Den kunstige intelligens booster evnerne på imponerende vis.

Vi savner en manuel kameratilstand.

Nogle AI-funktioner giver ikke reel værdi.

Karakter

Specifikationer

50 mio. pixels

8K videoopløsning

6,8 tommer skærm

221 gram

Testbilleder