Helt gratis: Skyd billeder med verdens bedste filtre i app

Du kan skyde billeder med verdens bedste filtre og foretage manuelle indstillinger på enhver telefon med en helt ny gratis app.

VSCO har længe været populær blandt seriøse fotografer, fordi appen byder på filtre og presets af meget høj kvalitet til efterredigering af billeder.

Nu får du også mulighed for at bruge de fine filtre og indstillinger, mens du fotograferer. Den nye app, VSCO Capture, giver dig et kamera, hvor det hele er indbygget.

Skyd billeder med professionelle presets

Direkte i kameraet kan du vælge et væld af filtre – eller presets, som de er kaldt her. Du ser effekten af filtret direkte i søgeren, så du ved hvordan det færdige motiv ser ud, allerede inden du har trukket på udløseren.

En bedre kameraapp end mobilens egen

Flere af de ting vi savner i kameraappen til fx iPhone, er der nem adgang til i VSCO Capture. Det gælder i særdeleshed muligheden for at lave manuelle indstillinger.

I nederste højre hjørne kan du skifte mellem A, som angiver auto, og M, som angiver manuel betjening. Når M er valgt får en menulinje, hvor du kan styre eksponering, lukkertid, ISO, hvidbalance og flere andre ting.

Skift nemt billedformater

På iPhone og de fleste andre Android-mobiler er det ikke helt simpelt at skifte mellem at skyde i jpeg, heic og raw, men det er det i VSCO Capture. I toppen af skærmbilledet er det angivet, hvilket format du aktuelt skyder i.

Hvis du vil ændre på dette, klikker du blot på feltet, så får du mulighed for at vælge de formater, som telefonen understøtter. Det kunne ikke være mere simpelt.

VSCO Capture er helt gratis at bruge

Modsat den gamle VSCO-app, koster det ikke noget at bruge VSCO Capture. Du skal oprette en konto, og så har du fri adgang til at bruge appen. Indtil videre er den kun tilgængelig til iPhone.