Apple iPhone 13 Pro Max 512 GB

Suverænt kamera kommer tættere på motiverne.

Med iPhone 13 Pro-modellerne kan du nu endelig skyde makrofotos med Apples telefoner uden ekstraudstyr. Telefonen registrerer selv, når man er meget tæt på et motiv, og slår over på makrotilstand. Her kunne vi få skarpe detaljebilleder på få centimeters afstand. Makrofunktionen er rigtig velfungerende, men det kan være svært at holde fokus, når man fotograferer på så kort afstand.

På videosiden kan man nu lave fantastiske optagelser, hvor baggrunden kunstigt bliver sløret, og med et tryk på skærmen kan man glidende skifte fokus til baggrunden, så forgrunden i stedet bliver sløret. Det er lækkert og giver et professionelt udtryk. Man kan tilmed ændre, hvor fokus skal ligge, efter optagelsen. Vi fik dog ikke helt skarpe resultater i redigeringen, så vi foretrækker at vælge fokus i optagelsen.

Det bedste ved telefonens kameraer er, at man hele tiden føler sig sikker på, at iPhone 13 Pro Max får noget godt ud af motiverne. Det gælder, uanset om man skyder i svagt lys eller i kraftigt solskin. Og både billeder og videoer kan optages i HDR med et væld af detaljer, der ser lækkert ud på den gode OLED-skærm på 6,7 tommer.

PRIS

11.737 kr.

Testbilleder