Apple iPhone 14 Pro Max 1 TB

Kraftværk med fotos i topkvalitet.

Mens konkurrenterne længe har lavet smartphones med fx 50,0 mio. pixels, har Apple holdt sig til 12,0 mio. pixels. Det er nu fortid, for den nye quad-pixel-sensor, som er 65 procent større end i 13 Pro, kan levere 48,0 mio. pixels. Det sker dog i formatet ProRAW, som kræver redigering i fx Lightroom, men det gør vi gerne. Billedkvaliteten her er nemlig den bedste, vi nogensinde har set fra en smartphone.

Det dynamiske omfang er stort med meget fine detaljer i skyggerne, ligesom optagelser i svagt lys bliver imponerende detaljerede selv på ISO 8000. I jpeg- eller heic-format er opløsningen 12,0 mio. pixels, og kvaliteten er fin, men mere ordinær.

Telefonen har tre kameraer, der hjælpes godt på vej af A16-processoren, som hører til markedets hurtigste. Den har fx betydning for den intelligente støjreduktion.

Ved video kan man nu vælge indstillingerne Cinematic i 4K med automatisk fokusskift eller Action i 2,8K i professionelt ProRes-format med forbedret stabilisering. Eneste minus er den voldsomme pris. Den mindre 14 Pro fås fra 10.000 kroner.

PRIS

16.499 kr.

Testbilleder