Video kan nu optages i Log-format, som er optimalt til efterfølgende redigering.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Pro-modellerne byder på det bedste, Apple har inden for kamerateknologi. For første gang tager iPhone som standard billeder på 24,5 mio. pixels med vidvinkelkameraet. Det giver tydeligt flere detaljer end med den hidtidige standardopløsning på 12,2 mio. pixels. Sensoren har 48,8 mio. pixels, så du kan også vælge fuld opløsning, hvor du får forrygende detaljer, men store filer – specielt i raw. I svagt lys skruer telefonen ned til 12,2 mio. pixels for bl.a. at undgå støj.
I den almindelige Foto-tilstand registrerer telefonen nu, om der er personer, hunde eller katte i motivet, og sørger i så fald for at tage billedet med dybdeeffekt. Dermed kan man nemt tilføje baggrundssløring efterfølgende og tilmed bestemme, hvor fokus skal ligge. Man slipper altså for at vælge Portræt-tilstand. Dybdeeffekten gør det hæderligt, men zoomer man ind på overgange mellem fx hår og baggrund, er det tydeligt, at sløringen er kunstig.
iPhone gør brug af HDR-teknologi i mange billeder, og det er ikke bare en dæmpning af højlys og en lysning af skygger, der er tale om, men mere dynamik, der kan vises på telefonens lækre skærm, der kan komme op på 1600 nits i HDR-indhold. Dermed bliver der skruet op for styrken i de lyseste områder, så billederne får meget mere dybde og realisme end ellers. Bl.a. lader lyset i vinduer til at lyse rigtigt.
Den oplevelse får man ikke på en almindelig computerskærm, hvor fotos fra 15 Pro dog også står fantastisk flot. Billeder i svagt lys bliver skarpe og støjfrie, hudtoner er virkelig gode, og lys og kontrast sidder lige i skabet. Ultravidvinklen er dog mindre detaljeret. Hele vejen rundt, og ikke mindst på kamerasiden, er det dog en fremragende telefon.
PRIS
10.699 kr.
DOMMEN
+
Forrygende detaljer fra hovedkameraet.
Gode aftenfotos.
Skønt, at telefonen selv registrerer dybde.
Lækker skærm.
-
Heftig pris for en telefon.