Leica lancerer telefon med vildt kamera

Leica er klar med sin første telefon på det nordiske marked. Den byder på kamerateknologi, der ikke er set i en telefon før.

En fysisk ring omkring kameramodulet kan aktivere kameraet i Leica Leitzphone samt styre zoom og navigere i forskellige fotoindstillinger.

En fysisk ring omkring kameramodulet kan aktivere kameraet i Leica Leitzphone samt styre zoom og navigere i forskellige fotoindstillinger.

Vi kender primært Leica for klassiske kameraer i den dyre ende af skalaen, men nu kommer den tyske procent med et ganske andet produkt.

Leitzphone er Leicas første smartphone, som bliver tilgængelig på det nordiske marked.

Den er udstyret med et kamera, der har specialudviklet teknologi fra Leica.

Leitzphone er skabt i tæt samarbejde med den kinesiske smartphone-producent Xiaomi.

Telefonen bærer det klassiske, røde Leica-logo og har en farveæstetik baseret på Leicas kameraer. Den er designet med en bagside af glasfiber samt en riflet metalramme, og så er den både støv- og vandafvisende.

Telefonen bærer det klassiske, røde Leica-logo og har en farveæstetik baseret på Leicas kameraer. Den er designet med en bagside af glasfiber samt en riflet metalramme, og så er den både støv- og vandafvisende.

Stor dynamik

Hovedkameraet i Leitzphone har en ny 1''-sensor med ny LOFIC-teknologi (Lateral Overflow Integration Capacitor), som skal sikre enestående dynamik, fordi den gør sensoren i stand til at lagre langt mere lys end det almindeligvis er muligt.

I telefonen er også telekamera og vidvinkelkamera, der begge gør brug af Leica-optik.

Simulerer klassiske Leica-kameraer

Leica har designet brugerfladen på Leitzphone og udviklet kamera-appen, som byder på 13 Leica Looks, fem bokeh-simuleringer samt fotocentrerede widgets.

Med Leica Essential Mode får brugeren mulighed for at tilnærme sig stilen fra to klassiske Leica-kameraer – de karakteristiske farver fra M9 samt det stilfulde sort-hvid-udtryk fra et M3 med den særlige Monopan 50-film i.

En mekanisk ring, placeret rundt om kameramodulet, gør det muligt at kontrollere kameraindstillingerne fysisk. Den tilbyder trinløs styring af eksponeringsværdi, ISO og lukkertid og kan bruges til at skifte brændvidde eller vælge Leica Looks.

Kamera-appen i Leitzphone er designet i klassisk Leica-stil.

Kamera-appen i Leitzphone er designet i klassisk Leica-stil.

Garanti for ægte fotos

Leitzphone har en særlig chip, der forsyner originalbilleder med kryptografisk sikrede metadata, så fotografen kan bevise oprindelse og sikre ophavsretsbeskyttelse i henhold til C2PA-standarden.

Det er Xiaomi, der står bag alt det i telefonen, der ikke har med design og kamera at gøre. Sideløbende med lanceringen af Leitzphone udsender den kinesiske producent deres egen version af telefonen, som hedder Xiaomi 17 Ultra.

Leica Leitzphone powered by Xiaomi er tilgængelig nu til en pris på 15.550 kroner. Den kan bl.a. købes i Leica-butikken i København eller bestilles fra Leicas hjemmeside, som du besøger her.