Ny toptelefon fra OnePlus er lynhurtig men uden Hasselblad-kamera

I den nye OnePlus 15 er Hasselblads teknologi skiftet ud til fordel for en DetailMax Engine, som byder på nye funktioner til skarpe og hurtige billeder.

OnePlus 15.

OnePlus 15.

De seneste fem år har OnePlus arbejdet sammen med Hasselblad om kameraerne i deres nye telefoner, men det samarbejde er nu slut. I den nye toptelefon OnePlus 15 er Hasselblads teknologi skiftet ud til fordel for en DetailMax Engine, som bruger AI og avancerede algoritmer for at optimere billedkvaliteten.

Flere detaljer

Funktionen Ultra-Clear 26MP sætter adskillige skud på 12 mio. pixels sammen med et enkelt på 50 mio. pixels for at levere ét billede på 26 mio. pixels med forstærket klarhed, som især skal kunne ses i komplekse teksturer som pels, blade, stof m.m.

OnePlus 15 har tre kameraer med brændvidder svarende til 16 mm, 24 mm og 80 mm. Alle tre har 50 mio. pixels.

OnePlus 15 har tre kameraer med brændvidder svarende til 16 mm, 24 mm og 80 mm. Alle tre har 50 mio. pixels.

Skyder hurtigt og skarpt

Telefonen kan skyde ti billeder i sekundet og kombinerer en kort og en lang eksponering for at fryse bevægelser og bevare detaljer. I svagt lys skal resultaterne være naturlige og støjfri, fordi telefonen tager flere eksponeringer uden forsinkelse.

Moderat prissat

Priserne på OnePlus 15 starter ved 7.499 kroner for en model med 256 GB lager.

OnePlus 15 fås i tre forskellige farver.

OnePlus 15 fås i tre forskellige farver.