Årets kamera? Nikon Z 6III er billigere – og på nogle punkter bedre – end topmodellerne

Det nye Z 6III koster langt mindre end Nikons topmodeller, men har samme avancerede autofokus, skyder 120 billeder i sekundet og har en elektronisk søger med stor skarphed og lysstyrke.

Kameraet er vejrseglet, klarer ned til -10 graders kulde og har en vægt på cirka 750 gram.

Kameraet vejer 750 cirka gram, er vejrforseglet og klarer ned til –10 graders kulde.

© Nikon

Z 6-modellerne er Nikons mest populære kameraer med full-frame-sensor. Det er her producenten samler nogle af de bedste egenskaber fra deres topkameraer til en mere overkommelig pris. Det gælder også det nye Nikon Z 6III.

Her får man samme Expeed 7-processor, som sidder i de dyrere Z 8 og Z 9. Autofokussen, som genkender dyr, mennesker og køretøjer, er også den samme, og kameraet kan skyde op til 120 billeder i sekundet i jpg med 10,0 mio. pixels. Man får fuld opløsning, når man skyder 60 fps, dog fortsat i jpg.

På et punkt overgår Nikon Z 6III endda de dyrere Nikon-modeller. Det nye kamera har en super detaljeret elektronisk søger, med 5,76 mio. punkter, lysstyrke på 4000 nits og understøttelse af DCI-P3 farveskala.

Den indbyggede 5-vejs billedstabilisering kompenserer med 8-trin.

Kameraet har 5-vejs indbygget billedstabilisering, som kompenserer 8 trin.

© Nikon

Z6III er udstyret med en delvist stablet CMOS-sensor i fuldformat. Opløsningen er dog knap så højt med 24,5 mio. pixels. Det er umiddelbart her, at kameraet har sin største svaghed sammenlignet med de dyrere modeller.

Video kan optages i op til 6K/60P i raw.

Prisen på Nikon Z6 III er 23.490 kroner. Kameraet kommer på markedet i midten af juli.