Med det nye X-T50, som er baseret på APS-C-sensor og GFX100S II med mellemformat, kan man nu få fingrene i Fujifilms bedste teknologi til billigere penge og i mere kompakte formater end tidligere.
De to nyheder arver mange af de bedste egenskaber fra japanernes flagskibsmodeller, X-T5 og GFX100 II. Begge de nye kameraer har billedprocessoren X-processor 5 samt fem-akset billedstabilisering og avanceret autofokus, som automatisk genkender motiver som mennesker, ansigter, dyr, fugle, biler, cykler, flyvemaskiner og tog.
Lille kamera med store kræfter
X-T50 har APS-C-sensor med 40,2 mio. pixels, kan tage 13 billeder i sekundet med elektronisk lukker og kan optage video i 6K/30. Vægten er 438 gram og kamerahuset fås for 11.499 kroner
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Et filmsimuleringshjul giver hurtig adgang til 20 populære filmsimuleringer. X-T50 er det første kamera fra Fujifiilm med denne funktion.
Stor sensor og masser af pixels
GFX100S II har en nyudviklet mediumformatssensor med 102 mio. pixels. Det skyder syv billeder i sekundet og kan optage video i 4K med 30 billeder i sekundet. Den elektronisk søger har 5.760.000 pixels og en justérbar skærm på 3,2" med 2.360.000 punkter. Kameraet vejer 883 gram og koster 44.999 kroner.