Advarsel: Uden denne opdatering kan dit kamera dø

En ny opdatering til tre af markedets mest populære kameramodeller fikser en fejl, der kan gøre, at de ikke vil tænde

En fejl i nogle kameramodeller gør, at de ikke vil tænde.

Den nye opdatering løser et problem, hvor visse kameramodeller ikke vil tænde.

© Shutterstock

Det er en fejl af de mere alvorlige, der er fikset med en ny opdatering til nogle af Nikons mest populære modeller. I sjældne tilfælde ville kameraerne ikke tænde, hvis de havde stået ubrugt et stykke tid. Indstillinger af tid og dato kunne også blive finde på at være nulstillet.

Disse modeller er ramt

Opdateringen gælder modellerne Z5, Z6 II og Z7 II. I udgivelsesnoten skriver Nikon:

• Fixed an issue that in rare circumstances in which the camera did not turn on or the camera date and time were not set correctly when the camera was not used for an extended period of time.

Sådan opdaterer du kameraet

Når du har hentet opdateringen på din computer, lægger du den over på et hukommelseskort, som er formateret til kameraet. Filen skal ligge i roden af drevet, ikke i en undermappe.

Derefter sætter du kortet i kameraets primære kortindgang, vælger Firmware version i Opsætning-menuen og følger vejledningen på skærmen for at færdiggøre opdateringen.

Du må endelig ikke slukke kameraet undervejs. Sørg for, at det er fuldt opladet inden, så du ikke risikerer, at det løber tør for strøm, mens opdateringen står på.

Når den er færdiggjort, slukker du kameraet, tænder det igen og tjekker, at firmwaren nu er den nye version.