Det nye topkamera fra Panasonic er det første i verden med autofokus, der kan genkende urban sport. Det dækker over bl.a. breakdance, skateboard og parkour.
Kameraet genkender også ansigter, øjne, dyr, køretøjer og meget andet.
Et helt nyt format
Lumix S1II har en delvist stablet full-frame-sensor med 24,1 mio. pixels og kan skyde 70 stillbilleder i sekundet samt video i 5,1K med 60 billeder i sekundet på hele sensorens område.
Kameraet fås også i en lidt anderledes version, der har samme hus, men en anden sensor. Lumix S1IIE har en full-frame-sensor med 24,2 mio. pixels i det meget brede 2.4:1-format, som giver bedre muligheder for panoramalandskaber, brede gruppeportrætter og videoer med et filmisk udtryk. Lumix S1II koster 27.990 kroner, mens Lumix S1IIE har en pris på 21.990 kroner.