WiFi i kameraet - sådan gør du
Fjernbetjen dit kamera

Udnyt at dit kamera har indbygget WiFi, og tag anderledes billeder ved hjælp af din telefon.

© Shutterstock

Sådan bruger du dit kameras WiFi

De fleste nyere kameraer har indbygget WiFi, men hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bruge dit kameras WiFi, giver vi dig her tre ting, som kun et kamera med WiFi kan klare.

13. juni 2018 af Mathias Blohm Schytte

WiFi i i kameraer er kommet for at blive, og det kan både gøre det nemmere at være fotograf, men også give dig muligheder, som du ikke før har haft.

Det første, du skal gøre, for at komme i gang med at bruge WiFi i kameraet er, at downloade kameraproducentens app og sætte den op til dit kamera. 

Her anbefaler vi, at du følger anvisningerne i manualen, da der er forskellige fremgangsmåder og apps fra producent til producent.  

1. Fjernstyr dit kamera med WiFi på din mobiltelefon

Du kender sikkert situationen, hvor du halser tilbage til familien, mens kameraets lampe blinker hurtigere og hurtigere for at signalere, at du nu kun har fem sekunder til at finde på plads, inden autoudløseren skyder årets familiefoto.

Med WiFi i kameraet er den udfordring langt om længe et overstået kapitel.

Kameraproducenterne har hver deres app, og når du downloader den, der passer til netop dit kamera, kan du bruge din telefon til at fjernstyre dit kamera.

Funktionerne i de forskellige apps varierer fra producent til producent, men gå på opdagelse i den, der passer til dit kamera.

Fjernstyringsfunktionen går dog igen i dem alle.

2. Tjek dine billeder på mobil eller tablet med WiFi

Hvis du har brug for omgående at kunne tjekke, om dit billede er, som det skal være, kan du via WiFi kameraet overføre dine billeder direkte til enten din tablet eller smartphone.

Du behøver altså ikke tage dem forbi din computer først.

Den store skærmstørrelse på en tablet i forhold til kameraets egen skærm giver dig mulighed for hurtigt at tjekke, om fokus og hvidbalance er, som det skal være.

På samme måde kan du naturligvis også bruge kameraets WiFi til at overføre alle dine billeder fra kameraet. 

Er der tale om mere end bare nogle få billeder, er overførsel med kortlæser eller USB stadig at foretrække, da hastigheden er bedre.

Læs også: Sådan overfører du raw-billeder fra Lightroom Mobile til computeren

3. Brug WiFi til automatisk backup og sletning af billeder

Hvis dit kamera har WiFi, kan du relativt let sætte det op, så det automatisk overfører dine billeder til skyen. 

Funktionen kender du sikkert allerede fra din smartphone. 

På den måde har du mulighed for at gennemse alle dine billeder, uanset hvor du befinder dig. Du er også sikret, at dine billeder ikke pludselig går tabt.

Har du begrænset plads på dit kort, kan du indstille dit kamera til automatisk at slette gamle billeder, der allerede er gemt i skyen. På den måde løber du aldrig tør for plads på dit hukommelseskort.

Lær mere i Fordelszonen

I en video i Fordelszonen kommer vi omkring kameraer med indbygget WiFi. 

Vi viser fx, hvordan NFC (Near Field Communication) fungerer, og vi viser, hvordan du gør, hvis dit kamera kræver en adapter. 

Du kan også se, hvordan du fjernstyrer kameraet med din smartphone via en app. 

Fjernstyr dit kamera med WiFi på din mobiltelefon

Se videoen her (kun for abonnenter).

Redaktionen anbefaler: Lækker kamerataske

Til ferien eller fototuren er en praktisk og rummelig skuldertaske en god investering. 

I vores nye kamerataske er der et seperat rum til din tablet, så du let kan have den med på tur og overføre billeder fra kameraet med WiFi. 

Du kan få tasken med to numre af Digital FOTO for kun 49 kroner + porto. Tasken alene har en værdi på 399 kroner. Se tilbuddet her.

kamerataske med Digital FOTO

Den nye kamerataske fra Digital FOTO er meget rummelig. Se hele videoen og tilbuddet her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...