SVAR:
Allerede da computerne begyndte at gøre deres indtog i kameraerne i 1970’erne, lavede processoren primitive udregninger af eksponeringen. Hvis der var en kraftig lyskilde midt i billedet, og det meste i øvrigt var varme farver, var motivet nok en solnedgang, og så blev billedet eksponeret derefter. Dette er siden blevet raffineret, sådan at mange forskellige data nu sammenholdes og på forbløffende kort tid afgør, hvilket motiv der er tale om, og indstiller kameraet derefter. Motivautomatik er fint, men vi anbefaler dog, at du også lærer de andre programmer at kende.
Hvordan virker motivautomatik?
SPØRGSMÅL: Jeg er meget glad for mit Canon EOS 80D. Det har en ganske effektiv motivautomatik, der hedder A+ på indstillingshjulet. Den virker faktisk meget godt, men jeg kan ikke finde ud af, hvad den egentlig gør, og om den er værd at satse på. Hvad er jeres mening?