Nikon D750

Rigtig god billedkvalitet til en stærk pris. Lcd-panelet oven på kameraet er for lille.

På trods af sin yderst kompakte udformning er D750 et fuldgyldigt full-frame-kamera med en fleksibel skærm på 3,2 tommer og indbygget blitz. Layoutet af knapper og hjul er som på de større APS-C-modeller i D7000-serien, så kommer man fra et af dem, vil det være helt uproblematisk at vænne sig til D750. Især i svagt lys er billedkvaliteten imponerende, og kameraet deler da også billedprocessor, lysmåler og autofokussensor med det store D810. Da kameraet samtidig tager op til 6,5 billeder i sekundet, kan det følge fornuftigt med hurtige motiver. Dertil kommer, at bufferen klarer 40 jpeg-filer i serie på et hurtigt SD-kort, som kameraet tager to af. Selv om kameraet har nogle år på bagen, har D750 indbygget wi-fi, så kameraet kan overføre billeder til din smartphone. Den lave pris gør kameraet ekstra attraktivt.

Nikon D750

Karakter: 8.9/10
Pris: 13.735 kr
Mærke:
Testdato: 11. december 2017
8.9 Digitalfoto
Konklusion
Til under den halve pris af topmodellen D850 er D750 et særdeles spændende full-frame-spejlreflekskamera. Autofokus er hurtig og præcis.
Specifikationer
Camera
Mio. pixels
24
Zoom
1
LCD-skærm
3
Billeder/sekund
6
ISO
51200