Grebet er blevet en smule bredere for at kunne huse det kraftigere batteri.
Når det gælder systemkameraer med APS-C-sensor fra Fujifilm, hører X-S-modellerne til de mindste og billigste. Det skal du dog ikke lade sig narre af, for det lette X-S20 har arvet mange funktioner fra de større X-T- og X-H-modeller. Det gælder fx indbygget billedstabilisering. Desuden er X-S20 med sit traditionelle programhjul nemt at gå til, hvis du skifter fra et andet mærke. Det har endda hele fire Custom-programmer, du selv kan skræddersy.
Der er desuden en særlig Vlog-indstilling, som er smart, hvis du fx optager video med dig selv i billedet. Her er øjegenkendelse og kontinuerlig autofokus automatisk slået til og video sat til Full HD med mere. Video i øvrigt kan klares i flot 4K med 60 billeder i sekundet eller 6,2K med 30 billeder i sekundet. Det er også flot til prisen.
Autofokus har 425 fokuspunkter ligesom X-S10 og X-T4, men den har helt andre avancerede muligheder. Den har nemlig samme intelligente motivgenkendelse som topmodellen X-H2. Den kan registrere og følge motiver som mennesker, dyr, insekter, biler, motorcykler, cykler, fly, droner og tog. Du kan vælge en specifik motivtype eller lade autofunktionen gøre arbejdet. Vi skød fx hurtige cykelryttere og biler samt fugle, og autofokussen var både hurtigere og mere vedholdende end med X-S10 og næsten på niveau med fx Canon.
Med den mekaniske lukker kan X-S20 tage otte billeder per sekund, mens hastigheden når 20 billeder i sekundet med den elektroniske lukker. Canon EOS R7 klarer begge dele en del hurtigere. Når vi skød serier med både jpeg og raw, stoppede bufferen efter 28 skud. Den blev tømt på 33 sekunder, hvilket er til den langsomme side. Skød vi kun jpeg, kunne vi skyde i en uendelighed.
Billedkvaliteten fra sensoren, som også findes i fx X-T4, er virkelig god og detaljeret, og hører til blandt de bedste APS-C-modeller. Til og med ISO 12.800 er støj under flot kontrol.
PRIS
10.995 kr.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Det syntes vi efter ...
7 minutter: Med sit store greb ligger det som støbt i hånden.
4 dage: Knapper og indstillingshjul er behagelige at bruge.
2 uger: Den intelligente autofokus er sjov til action.
Dommen
+
Fornem billedkvalitet til en god pris.
God, intelligent autofokus.
Indbygget billedstabilisering og 6,2K-video.
–
Hastigheden kunne være bedre.
Ingen forsegling.
Nærmeste konkurrent
Testbilleder
Billeder af farvekort er taget på henholdsvis laveste ISO-værdi uden ISO-udvidelse, ISO 1600, ISO 6400 og højeste mulige ISO-værdi med udvidelse.