Fujifilm X-T100: Funktionelt systemkamera til en god pris

Med det nye Fujifilm X-T100 føjer Fujifilm endnu et spændende kamera til den avancerede X-serie. Naturligvis i Fujifilms vanlige retro-design.

Fujifilm X-T100

Fujifilm X-T100 går ikke på kompromis, når det gælder design og funktioner.

© Jonas Rask // Fujifilm

Fujifilm er klar med et nyt avanceret systemkamera i X-serien, som henvender sig til begyndere og andre, der vil snuse til Fujifilms X-system.

Prisen er nemlig rigtig god i betragtning af alle de funktioner, man får med.

X-T100 har en opløsning på 24,2 mio. pixels, men til forskel fra de større modeller som X-T20, X-T2, X-Pro2 og XH1 har kameraet en traditionel APS-C-sensor i stedet for Fujifilms karakteristiske X-Trans-sensor.

Fujifilm X-T100

Fujifilm X-T100 fås i farverne Dark Silver, Black og Champagne Gold.

© Fujifilm

Avanceret autofokus i Fujifilm X-T100

På trods af sin placering i X-systemet har X-T100 rigtig meget at byde på. Kameraet har hybridfokus med 91 fasedetekterende fokuspunkter.

Desuden er der indbygget motivgenkendelse, når man bruger indstillingen SR+.

Kameraet skyder 6,0 billeder i sekundet og har en maksimal lukkertid på 1/32.000 sekund. Den elektronisk søger har en forstørrelsesgrad på 0,62x.

Fujifilm X-T100

Skærmen på Fujifilm X-T100 er fleksibel.

© Fujifilm

Fornem videoopløsning

Kameraet kan optage video i 4K, og der er indbygget Bluetooth og wi-fi, så man hurtigt kan overføre filer til sin smartphone. X-T100 har desuden 11 filmfiltre og 17 avancerede justeringsfiltre.

Fujifilm X-T100

Kameraet har indbygget blitz i søgerhuset.

© Fujifilm

Fujifilm X-T100 til stærk pris

Fujifilm X-T100 fås i farverne Dark Silver, Black og Champagne Gold.

Kamerahuset alene koster 4999 kroner, mens X-T100 i kit med objektivet XC15-45mm F3.5-5.6 koster 5699 kroner.