Her er testvinderen

I Digital FOTO nr. 11/2021 tester vi systemkameraer i den absolutte topklasse. Her får du videoen, hvor vi viser forskellene, tabellen med testresultaterne og konklusionen med testvinderen.

Konkurrencen blandt systemkameraer i topklassen er usædvanligt hård. I Digital FOTO nr. 11/2021 har vi testet fem af de lækreste modeller på markedet.

Her på siden kan du se videoen, hvor vi går i dybden med forskellene i billedkvalitet, og så kan du hente vores pointskema, der afslører, hvor de enkelte modeller skiller sig ud, og hvor godt de klarer sig, og så får du konklusionen på vores test.

Med i testen er fire full-frame-kameraer og et kamera med en stor mellemformat-billedchip.

Deltagerne i testen er ...

  • Canon EOS R5
  • Fujifilm GFX 100S
  • Nikon Z 7II
  • Panasonic Lumix DC-S1R
  • Sony A1

Du kan også se vores testbilleder taget med kameraerne her.

Konklusion

I den ypperste klasse af systemkameraer med høj opløsning er konkurrencen ganske tæt, ikke mindst på billedkvalitet. Der er dog især to modeller, som placerer sig helt i front – Canon EOS R5 og Sony A1, der i øvrigt også er de eneste i feltet, der kan optage 8K-video.

Sony A1 imponerer med testens bedste autofokus, fineste søger og højeste hastighed på hele 30 billeder i sekundet, og det ville være den sikre vinder, hvis ikke Sony havde sparet på skærmen og prissat kameraet så voldsomt højt.

Canon EOS R5 leverer ligeledes mange funktioner, en fornem billedkvalitet, god hastighed med en usvigelig autofokus, der kun er marginalt bagved Sony. Til en pris, der ligger 20.000 kroner under Sony A1 fremstår R5 som det mest helstøbte kamera. Kameraet er derfor vores vinder i denne test.
Takket være sin store sensor og ekstreme opløsning leverer testens joker, Fujifilm GFX 100S, den allerbedste billedkvalitet, og Fujifilm skal have stor ros for at presse så stor en sensor ind i et forholdsvis kompakt og håndterligt kamerahus. Hastigheden er desværre lav, og autofokussen er ikke på niveau med de bedste.

Hvis budgettet er stramt, og man kan leve med en lavere hastighed, vil vi anbefale det lette og udmærkede Nikon Z 7II, der koster omkring det halve af Sony A1 og Fujifilm GFX 100S.

Video: Her er de største forskelle

Pointskema

Her på siden kan du hente vores komplette pointskema til testen i nr. 11/2021.

Hent din fil fra Fordelszonen

Alt indhold i Fordelszonen er testet med sikkerhedsprogrammer. Vi anbefaler dog, at du altid selv har et opdateret antivirusprogram installeret på din computer. Digital FOTO kan ikke gøres ansvarlig for uregelmæssigheder eller tab af data som følge af en installation eller brug af det indhold, som du henter i Fordelszonen samt på eksterne websider, som vi linker til. For at hente det valgte indhold skal du acceptere ovenstående betingelser.