Leica M EV1

Leicas M-kameraer er kendetegnet ved at være såkaldte målesøgerkameraer med udskiftelige optikker. Fokus foregår manuelt, og målesøgeren er en optisk søger med overlappende billeder i midten. Når de to billeder matcher hinanden, er området skarpt. Der er dog potentiale for, at Leica-folket får caffe latten galt i halsen, når de hører om M EV1.

Systemkameraet har nemlig en elektronisk søger. Det betyder, at man kan se motivet med de farver og den eksponering, billedet får, når man har kameraet for øjet. Desuden viser søgeren, modsat den traditionelle, det præcise udsnit, uanset hvilket objektiv man bruger. I autofokuskameraer er vi tilhængere af elektronisk søger, men når man er tvunget til at fokusere manuelt, er det i vores øjne nemmere og hurtigere med den optiske målesøger i Leica M11-P.

I søgeren på M EV1 kan man få hjælp af focus peaking, der markerer skarpe områder med en farve, men det er ikke så præcist. Man kan zoome ind for større præcision, men det er langsommeligt at flytte rundt på udsnittet ved hjælp af navigationsknapperne. Det tog os hele 30 sekunder at flytte udsnittet diagonalt fra det ene hjørne til det andet.

I det hele taget er M EV1 tidskrævende. Den manuelle fokus trækker naturligt fotografen ned i tempo, hvilket lægger op til fordybelse, men når elektronikken også spænder ben, bliver det lidt belastende. Det tager godt tre sekunder, fra man tænder kameraet, til man kan tage et billede. Menuen er elegant, men lidt tung at navigere rundt i, og man kan ikke se blændeværdien i søgeren, så man skal tage kameraet fra øjet for at tjekke.

Billedkvaliteten fejler ikke noget. Den høje opløsning giver masser af detaljer, farverne er gode og højeste ISO-værdi på kun ISO 50.000 ser fin ud.

Der er hverken videooptagelse eller billedstabilisering i M EV1, der virker bundsolidt. Overflader, knapper og hjul er ekstremt lækre, og alene den blide lukkerlyd kan lokke én til at tage flere billeder.

PRIS

61.650 kr.

EV1 er det første M-kamera med elektronisk søger. Den har 5,76 mio. punkter, opdaterer med 60 billeder i sekundet, og fremstår klar og detaljeret.

Fokus foregår manuelt, men hjælpemidlerne til at stille skarpt med i den elektroniske søger fungerer ikke optimalt, så det tager lang tid at fokusere præcist.

Knapper, hjul med mere er lækkert udført. Dioptriindstillingen er fx et hjul, der normalt flugter med overfladen, og når man trykker på det, kommer det ud, så man kan dreje på det.

Der er masser af detaljer i billederne, og farverne er gode. Leicas optikker til M-kameraerne er desuden kendt for høj skarphed og kontrast.

Leica sendte et Summicron-M 28 F2.0 ASPH.-objektiv (til små 40.000 kroner) sammen med kameraet. Jeg fotograferede bl.a. gadefotos samt arkitektur i den blå time, hvor jeg kunne bruge god tid på hvert foto. Jeg var også forbi en Leica-butik for at sammenligne med søgeren i M11-P.

Kameraet er elegant, og billedkvaliteten er høj. Søgeren er god, men langsom at bruge, når man skal fokusere manuelt. For godt en tredjedel af prisen kan man få et kamera med samme opløsning og flere muligheder Et Leica M skal dog vælges med hjertet – ikke med hjernen.

+

Ekstremt lækkert og virker meget robust.

Høj opløsning og mange detaljer.

Har masser af sjæl og lægger op til fordybelse.

-

Ingen video, ingen stabilisering.

Langsomt at arbejde med.

60,3 mio. pixels

2,33 mio. punkter, skærm

4,5 billeder/sekund

495 gram

Sony A7CR