Indledning
De største nyheder i forhold til forgængeren OM-5 er, at anden generation har fået usb-c-stik til opladning, en opdateret menu og et nyt håndgreb.
På to punkter virker kameraet decideret gammeldags. Det ene er opløsningen på Four Thirds-billedsensoren, som med 20,2 mio. pixels er i den lave ende. Det andet punkt er autofokussen. Det er nærmest ubegribeligt, at man i 2025 kan lancere et nyt systemkamera, der ikke har motivgenkendelse. Der er ansigts- og øjegenkendelse, som er o.k., men slet ikke på niveau med de bedste. Til alle andre bevægelige motiver, må man bruge tracking-funktionen, der var forholdsvis upålidelig, da vi testede den på biler og dyr. Det trækker ned.