Indledning
GH-modellerne er flagskibene blandt Panasonics systemkameraer med Four Thirds-sensor og satser lige så hårdt på video som på foto. I forhold til forgængeren GH6 er bl.a. billedsensoren ny i GH7, så autofokus er blevet kraftigt forbedret og har fået fasedetektion.
Kameraet har en af de bedste indstillinger af autofokus, vi har oplevet. Der er en direkte knap, hvor man nemt kan vælge fokusområde, størrelse og placering på fokuspunkter samt motivgenkendelse. Autofokussen er virkelig velfungerende, og motivgenkendelsen bed sig godt fast i både dyr, personer og biler, da vi testede. Derudover genkendes tog, fly og motorcykler.