Indledning
På en stor international pressekonference i Tokyo præsenterede Sigmas ejer og direktør BF med en reference til kameratelefonen. Det har været Sigmas ambition at skabe et kamera, der er lige så nemt og enkelt at bruge som telefonen, men som leverer billeder i full-frame-kvalitet.
BF er på mange måder et kompakt og nyskabende pragteksemplar. Sigmas ingeniører og designere i Japan har skabt noget, vi ikke havde set komme. Først og fremmest er selve kameraet skåret ud af et stykke aluminium. Det gør det stramt og elegant i sit udtryk, og ergonomien er endda bedre end forventet. En god støtte til højre tommelfinger og små udfræsninger på forsiden gør, at BF ligger udmærket i hånden.