Sony A7 III

Sony A7 III har en vejlende pris på 18.000 kroner for huset og sælges i kit med dette objektiv på 28-70 mm for 19.500 kroner.

© Sony

Sony A7 III: Stor opgradering af full-frame-kamera

Sony A7 III er nyeste udgave af Sonys mindste systemkamera med full-frame-sensor, og både billedkvalitet og hastighed har fået en stor opgradering.

27. februar 2018 af Kristoffer Engbo

Det nye Sony A7 III er udstyret med en nyudviklet billedsensor på 24,2 mio. pixels. Sensoren er bagbelyst og dermed mere lysfølsom.

Ifølge Sony har sensoren et dynamisk område på hele 15 eksponeringstrin, hvilket er 1,5 trin mere end på forgængeren. Det store dynamiske område betyder blandt andet, at man får jævne gradueringer fra højlys til skygger, og at fx hudtoner gengives mere korrekt.

Hastigheden på Sony A7 III er også øget, hvilket blandt andet skyldes, at kameraet er hurtigere til at aflæse informationer fra sensoren. Systemkameraet kan tage ti billeder i sekundet mod forgængerens fem.

Sony A7 III har professionel autofokus

Sony A7 III

Kameraet er tætnet, så det modstår støv og fugt.

© Sony

Autofokus er hentet fra topmodellen Sony A9. Her er 425 kontrastdetekterende punkter kombineret med 693 fasedetekterende punkter, og fokuspunkterne dækker 93 procent af billedfladen, så man kan stille skarpt næsten hvor som helt i motivet.

Man kan vælge fokuspunkt direkte på den berøringsfølsomme skærm, mens man har kameraet for øjet.

Sony A7 III top
© Sony

I forhold til forgængeren er autofokus også blevet næsten dobbelt så hurtig til at reagere i svagt lys og til at følge motiver i bevægelse. Der er også kommet øjefokus, der kan fastholde fokus på en persons øje, i Sony A7 III.

Takket være et nyt batteri kan man nu tage 710 billeder på en opladning, hvilket skulle være den længste batterilevetid i noget spejlløst systemkamera.

I videoen herunder, som Sony har lavet, kan du se nogle af de nye funktioner.

> Få to numre af Digital FOTO sammen med en lækker kikkert for kun 49 kroner. Læs mere her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...