Sony Alpha6600

Sony Alpha6600 har fået et forbedret greb i forhold til den tidligere topmodel Sony Alpha6500.

© Sony

Sony Alpha6600 er ny topmodel med mere end 40 forbedringer

Nyt systemkamera fra Sony er opgraderet på både batteri, video og fokus, så du ikke længere behøver at tænke, når du fotograferer med det nye Sony Alpha6600.

28. august 2019 af Kristoffer Engbo

På et stort pressemøde i København med journalister fra hele Europa har Sony netop afsløret en ny topmodel i deres serie af systemkameraer med APS-C-sensor.

Sony Alpha6600 byder på Sonys fantastiske autofokussystem kendt fra den dyre, professionelle Alpha7R IV. Det betyder, at den nye model automatisk kan låse sig fast på både menneske- og dyreøjne uanset, om du optager stillbilleder eller video.

Vender personen ryggen til, sørger Sony Alpha6600 selv for at låse fokus fast på andre områder af hovedet, og fokussen arbejder hurtigere end på tidligere modeller i serien.

Sony Alpha6600 stjæler fra topprofessionelle Alpha9

Der er også mange andre forbedringer. Batteriet kan nu klare mere end dobbelt så mange billeder, så man nu kan tage over 800 skud per opladning.

Mulighed for at tilslutte ekstern mikrofon, fem-akset billedstabilisering, 4K HDR-video og en fleksibel skærm, der kan vendes 180 grader, er blandt de øvrige nyheder.

Sony Alpha6600 kan tage op til 11 billeder i sekundet i fuld opløsning på 24 mio. pixels. Den indbyggede processor, der er magen til den i full-frame-topmodellen Sony Alpha9 skulle gøre kameraet lynhurtigt. Også menusystemet er lånt fra Alpha9.

Læs mere: Få styr på Sonys systemkameraer.

Prisen på Sony Alpha6600 lander formentlig omkring 13.000 kroner.

Sony Alpha6100 er ny lillebror blandt Sonys systemkameraer

På pressemødet lancerede Sony også en ny lillebror i serien af systemkameraer med APS-C-sensorer. Sony Alpha6100 byder på samme avancerede autofokus, hvor blandt andet øjegenkendelsen udelukkende kan bruges på foto og ikke på video.

Skærmen på Sony Alpha6100 kan vippes op, så den peger fremad.

© Sony Alpha6100

Den har samme processor som Sony Alpha6600 og kan ligeledes tage 11 billeder i sekundet. Batteriet er dog ikke lige så kraftigt, og du må undvære indbygget billedstabilisering.

Vi forventer en pris omkring 7000 kroner. Både Sony Alpha6600 og Sony Alpha6100 kommer i butikkerne i oktober.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...