Sony ZV-E10
En lille ny

Sony ZV-E10 måler kun 1,5 x 6,4 x 4,5 cm og er dermed mindre end A6100 med samme sensor.

Video i prokvalitet fra Sonys nye systemkamera

ZV-E10 er navnet på Sonys nyeste og mindste systemkamera. Det vil forene foto i høj kvalitet med avancerede videomuligheder.

27. juli 2021 af Poul Siersbæk

Sidste år lancerede Sony kompaktkameraet ZV-1 med en 1”sensor og gode videoindstillinger. Nu følger Sony op med kameraet ZV-E10, som er næste trin på stigen.

OBS! Du kan allerede nu læse vores anmeldelse af kameraet i Fordelszonen her.

Kameraet har mange af de samme funktioner som ZV-1, men vigtigst af alt har det en større APS-C-sensor og en E-fatning, så man kan skifte objektiv.

Faktisk ligner kameraet A6100 en hel del. Det gælder opløsningen på 24,0 mio. pixels og 425 autofokuspunkter. Der er avanceret motivgenkendelse, herunder ansigtsgenkendelse og dyre- og øjeregistrering.

>Læs også: Sådan skyder du den bedste video


Avanceret video i ZV-E10

Det lille kameraet er fyldt med smarte funktioner, der skal gøre videooptagelser meget nemmere. Sony ZV-E10 har fx en knap til hurtigt skift mellem foto og video, der også gør det muligt at vælge slow-motion-optagelser med et snuptag.

Kameraet har desuden en mikrofon af samme type som i ZV-1, hvilket betyder at den kan registrere lyd fra tre forskellige retninger. Der medfølger også en vindhætte.

Kameraet har avancerede videoindstillinger og 4K-video med professionelle Log-formater. Der er desuden digital stabilisering af håndholdt video.

Særlig knap til sløring

En smart detalje er den særlige Bokeh-knap på toppen af kameraet. Med den kan man lynhurtigt tilføre en sløret baggrund, uden at man selv skal ændre blænde. Det gælder både ved foto og video.

Kameraet, der størrelsesmæssigt placerer sig imellem ZV-1 og A6100, har stik til både mikrofon og hovedtelefoner. Der er mulighed for streaming vias USB-C.

Prisen er 6000 kroner.

>Læs også: Sådan klarede lommekameraet Sony ZV-1 sig

Sony ZV-E10 bagfra
Fleksibel skærm

Skærmen er på 3,0 tommer med en opløsning på 921.00 punkter. Den er fuldt fleksibel.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...