Vi får filmet en masse til fødselsdagen eller på sommerferien i Italien, men med tiden bliver vores klip glemt og aldrig set igen, fordi det er for tidskrævende og besværligt at redigere i dem.
Ikke nok med det, så er videoredigeringsprogrammer ofte dyre. Med det brugervenlige program Shotcut er du dog lynhurtigt i gang, og det bedste er, at det er helt gratis.
Her er nogle af de ting, som programmet kan hjælpe dig med. Nederst i artiklen kan du også se, hvordan du henter programmet.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
1. Hundredvis af formater i samme film
Videoverdenen er en jungle af forskellige formater. Det er ingen selvfølge, at de gider tale sammen - slet ikke når man kombinerer i samme videoprojekt.
Det gør de i Shotcut, som understøtter hundredvis af forskellige formater og codecs, der kan redigeres side om side i samme projekt. Det gælder i øvrigt også for lydformater.
2. Brug et væld af videokilder
Der understøttes opløsning på op til 4K, og det er muligt at optage video via HDMI og SDI. Man kan også lave optagelser af computerens skærm eller fra et tilsluttet webkamera eller lydindgang.
3. Brugervenlig betjening
Programmet er nemt og fleksibelt at bruge. Brugerfladen er opdelt i en række paneler, som man nemt kan flytte rundt på for at skræddersy betjeningen til sit behov. Man kan også nemt hente filer ind i programmet ved at trække dem fra sine mapper.
Du kan hente Shotcut her, hvor du også kan finde en masse brugbare video tutorials, der kan hjælpe dig med at komme godt i gang med programmet.