Sådan opnår du ophavsret på et AI-billede

Som udgangspunkt kan AI-genererede billeder ikke opnå ophavsret. Men der er undtagelser, hvis du kan påvise aktiv medskabelse fra din side.

Du kan generere raffinerede billeder med AI, men det er sjældent dig der har ophavsretten.

Der findes mange tjenester, hvor du kan generere billeder via kunstig intelligens.

© Shutterstock.

Reglerne om ophavsret på billeder skabt med kunstig intelligens er ikke helt ligetil. Her forsøger vi at gøre emnet lidt mere overskueligt.

1. Sådan er reglerne om ophavsret på fotografi

Ifølge Kulturministeriet kan fotografier være beskyttet af ophavsretsloven på to måder – enten som et fotografisk værk eller som et fotografisk billede.

Et fotografisk værk kan være beskyttet i 70 år efter ophavsmandens død, mens et fotografisk billede kan være beskyttet 50 år efter det år, hvor fotografiet blev fremstillet.

Fotografiske værker beskyttes på samme måde som alle andre billedkunstneriske værker. For at der kan være tale om et værk i lovens forstand, skal det opfylde et krav om originalitet. Det betyder, at fotografiet skal være et resultat af ophavsmandens personlige og skabende indsats.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis fotografen har truffet nogle kreative valg i forbindelse med skabelsen af fotografiet – det kan være en særlig belysning, opsætning, kameravinkel m.v.

Hvis et fotografi ikke opfylder kravet om originalitet, er der tale om et fotografisk billede og ikke et værk. Det betyder, at fotografiet er beskyttet efter andre regler i ophavsretsloven.

Der behøver altså ikke være foretaget særlige kreative valg ved fremstillingen. Det er fotografen, der har rettighederne til fotografiske billeder, dvs. den, der betjener kameraet.

Hvis ophavsmanden og fotografen ikke er den samme person, kan der endvidere være flere rettighedshavere til fotografiet.

2. Sådan genereres billeder med kunstig intelligens

Når billeder skabes ved kunstig intelligens er mennesket ikke en aktiv deltager i den konkrete udformning af billedet. Det er den kunstige intelligens, som er den kreative instans, der komponerer, udformer motiver, sammensætter farver m.m.

Menneskets rolle er at skrive et prompt, der fortæller, hvad billedet skal forestille. Sådan sker det eksempelvis på Craiyon, der laver AI-billeder.

Her skal du markere "Photos"-ikonet og beskrive det billede du ønsker at se, så går robotten i gang med at kreere. Efter nogle minutter har du en række billeder, baseret på din forespørgsel. Proceduren er nogenlunde identisk på tjenesten Dall-E.

Som udgangspunkt er det AI-generatoren der er kunstneren, ikke dig der skriver kommandoen.

Det er robotten, der svinger penslen i AI-billeder. Derfor kan du i de fleste tilfælde ikke opnå ophavsret til billedet.

© Shutterstock.

3. Hvordan må AI-billeder bruges i journalistisk indhold?

Ifølge medieretsadvokat Jakob Plesner Mathiasen har du som bruger et ansvar for, at dit færdige AI-genererede billede ikke ligger så tæt op ad en andens foto, at dennes ophavsret krænkes. Hvis du bruger AI-genererede billeder med genkendelige elementer fra eksisterende illustrationer, krænker du rettighedshaverne.

EU har vedtaget et ophavsretsdirektiv, som sikrer visuelle kunstnere ophavsretten over deres originale værker, hvis for eksempel erhvervslivet ønsker at bruge billeder til at træne kunstig intelligens.

Direktivet giver samtidig forskere bredere adgang til at dataminere værkerne. Direktivet bliver sandsynligvis implementeret i dansk lov i løbet af foråret 2024.

4. Sådan kan du få ophavsret til et AI-billede?

Du kan godt opnå ophavsret til et AI-billede.

Hvis du specialiserer dit prompt for at finpudse en illustration eller bearbejde en illustration i et AI-program et utal af gange, nærmer dit produkt sig ifølge Jakob Plesner Mathiasen ophavsretlig beskyttelse, fordi det har krævet en menneskelig indsats.

Hvis du for eksempel foretager valg i forbindelse med efterbearbejdningen, så taler dette for, at der er beskyttelse. De enkelte AI-platforme har dog forskellige brugervilkår om ophavsret - også selv om du lever op til reglen om personlig indsats (se boks herunder).

På Dall-E ejer du eksempelvis både dit tekst-input og det output, som bliver skabt med Dall-E. Derfor er du ansvarlig for det, du skaber med programmet.

Kilde: Journalisten

5. Hvordan ændrer det spillereglerne?

At vi ikke længere automatisk har ophavsret til det unikke materiale vi anvender i journalistisk og kulturproduktioner gør indholdsskaberne mere sårbare i forhold til det der tidligere var deres værker.

Bruger man indhold genereret via kunstig intelligens, er der ikke samme garanti for, at du vil blive kompenseret, hvis indholdet bliver anvendt i anden sammenhæng.