Wacom digitizer

Musen kræver, at du drejer underarmen, mens du arbejder. Det skaber spændinger i armens muskler. Med en digitizer kan hele håndens vægt hvile naturligt på en plade og stadig bevæge sig frem og tilbage.

© Wacom

Derfor skal du bruge en digitizer til billedbehandlingen

En digitizer er ikke bare et alternativ til musen, når du redigerer billeder. Med tegnebrættet og pennen åbner du for helt nye styringsmuligheder, der gør billedbehandlingen til en leg.

Hvad er en digitizer? 

En digitizer er et digitalt tegnebræt, der erstatter musen, når du redigerer billeder. 

Digitizeren er fyldt med små trykfølsomme sensorer, der opfanger de bevægelser, du laver med den medfølgende pen – og det er smart, når du redigerer billeder i fx Photoshop, Elements og Lightroom. 

Udover at digitizeren fungerer som en almindelig mus, så registrerer tegnebrættet også tryk, og det åbner op for en helt ny dimension af kontrol og udtryk. 

Det betyder fx, at du hurtigt kan lave fine justeringer, markeringer og fritlægninger i billedbehandlingen, uden at du behøver at indstille størrelse og hårdhed på det værktøj, du bruger. 

Se videoen: Sådan udnytter du de vilde nye funktioner i Lightroom

Pennen registrerer tryk, og det gør brugen af pensler, som fx Hurtigt markeringsværktøj, Stempelkloningsværktøj og Pletreperationspensel meget nemmere. Den trykfølsomme pen gør også, at du sparer utroligt mange klik med musen, da du ikke skal skifte værdien under hårdhed hele tiden. 

© Digital FOTO

Sådan sætter du din digitizer til computeren

Du tilkobler din digitizer via computerens USB-indgang.

Når det er gjort, skal du køre installationen, som ofte begynder automatisk, eller som du selv skal hente via en hjemmeside.

Har du fx købt en Wacom digitizer, kan du via Wacoms egen hjemmeside hente den rette installationspakke til netop din digitizer.

Når installationen er fuldført, aktiveres din digitizer, og nu kan du bruge pennen i stedet for din mus. 

> Se videoen: Sådan får du fantastisk nordlys i Lightroom

Digitizer

Når du køber en digitizer medfølger der et bredt udvalg af forskellige stifter, du kan sætte i pennen – præcis som med en stiftblyant. Stifterne er lette at udskifte og passer til forskellige typer af redigeringer, da de varierer i tykkelse og hårdhed.

© Digital FOTO

Sådan bruger du en digitizer

Når du arbejder i fx Lightroom, Elements eller Photoshop kan du lave meget finere markeringer, end du kan med musen.

I og med du arbejder med en digital pen og et tegnebræt, som mærker, hvor hårdt du trykker pennen ned i tegnebrættet, så kan du lave justeringer, kloninger og retoucheringer meget nemmere, end du kan med en mus.

Den trykfølsomme digitizer med de ultra følsomme sensorer på tegnebrættet gør, at du ikke skal vælge størrelse og hårdhed konstant.

Når du fx har sat flueben i Formdynamik øverst i menubjælken i Photoshop, kan du vælge Kontrol under Pennetryk. 

Penslen bliver nu større, jo hårdere du presser pennen mod pladen.

Det er meget smartere, end når du bruger musen.

> Læs også: 4 hemmelige tips til Lightroom

Digitizer

Express Keys er hurtigknapper, du kan indstille efter behov. Du kan fx vælge, at knapperne skal styre zoom-funktionen eller valg af penslens størrelse. Hjulet er ofte automatisk sat til at fungere som musens scroll-funktion, når digitizeren kommer fra ny.

© Digital FOTO

Hvilken digitizer passer til dine behov? 

Der findes mange forskellige typer digitizere. Nogle har en indbygget skærm og andre består kun af et tegnebræt.

Hvis du vælger en digitizer med skærm, kan du bedre lave redigeringer på farten, men sidder du altid det samme sted, så anbefaler vi en digitizer uden skærm.

Skærmen er altså mest praktisk, hvis du redigerer billeder på farten.

Når du køber en digitizer, skal du også være opmærksom på, at de forskellige digitizere kommer med forskellige levels, og det henviser til trykfølsomheden i pennen – altså hvor sensitiv pennen er.

En meget fintfølende pen stiller større krav til fotografen, der bruger den, men den gør det også nemmere at fritlægge meget præcist, når du har styr på teknikken.

Desto højere levels, desto dyrere er digitizeren ofte.

Gearguiden rummer hundredvis af anmeldelser af forskellige fotoprodukter. Her kan du også læse vores anmeldelser af de nyeste digitizere. 

Vi tester digitizeren over for musen

I Digital FOTO 2/2022 sammenligner vi vores mangeårige kompagnon i redigeringen af billeder, musen, med en spritny digitizer fra Wacom. 

Vi tester begge i en konkurrence på tid og præcision.

Vi anbefaler også fire gode digtizere, der alle kan forskellige ting, og som passer til forskellige typer af fotografer. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...