Det behøver ikke koste en formue at få avanceret billedbehandling. Faktisk kan du få mange gode funktioner med gratis billedbehandling.
Her har vi samlet vores bud på programmer til gratis billedbehandling, du kan bruge, når dine fotos skal justeres.
Nogle af programmerne er mere avancerede end andre, men fælles for alle er, at du får gratis billedbehandling direkte på din computer.
Herunder kan du læse mere om programmerne, og hvordan du bruger dem til billedredigering.
Billeder i Windows - gratis billedbehandling i Windows 10

Det indbyggede Windows 10 program Billeder kan klare den mest gængse billedredigering af dine billeder helt gratis. Her får du ovenikøbet gratis billedbehandling på dansk.
Windows 10 har et indbygget billedbehandlingsprogram "Billeder", som du finder ved at klikke på Start-knappen i Windows 10 og vælge Billeder.
Du skal blot markere dit billede, og klikke på Rediger og opret og vælge rediger for at beskære, vælge filtre osv.
I billedbehandlingsprogrammet kan du klare alt det basale fotoredigering som at beskære, rette en skæv horisont samt justere lys og farver. Der er også forskellige retroeffekter og filtre, du kan påføre billederne i billedbehandlingen.
En stor fordel ved billedredigering i Windows 10 er, at du her får gratis billedbehandling på dansk. Og så er det meget let at gå til.
Læs mere om mulighederne for billedbehandling i programmet her.
Google Fotos - hvis du redigerede fotos i Picasa

Google Fotos er Googles erstatning for det populære fotoredigeringsprogram Picasa. Her får du gode, simple funktioner til gratis billedbehandling, ligesom du kan gemme dine billeder gratis i skyen.
© Google PhotosGoogle har valgt at lægge kræfterne i onlinetjenesten Google Fotos frem for det ellers så populære billedredigeringsprogram Picasa, som de sløjfede tilbage i 2016.
Med Google Fotos får du online billedbehandling, som du kan anvende på både din smartphone og computer. Google har taget det bedste fra Picasa og lavet det om til en online-platform, så billedredigering er en leg, mens du er på farten.
Google Fotos kræver altså ikke, at du downloader et billedbehandlingsprogram og lægger det på din computer, som du skulle med billedredigeringsprogrammet Picasa.
I Google Fotos kan du lægge alle dine billeder op i billedredigeringsprogrammet gratis, og der er også en simpel billedbehandlingsdel, hvor du redigerer direkte på internettet via din webbrowser.
Google Fotos er også et glimrende gratis billedbehandlingsprogram på dansk. Du kan bruge Google Fotos til billedbehandling på Mac og pc.
Besøg Google Fotos her.
Paint.net - avanceret gratis billedredigering

Det gratis billedbehandlingsprogram Paint.nets brugerflade minder om Adobe Photoshop Elements og Photoshop med mange forskellige værktøjer og muligheden for at arbejde med lag. Det er glimrende til billedredigering.
Brugerfladen i dette gratis billedredigeringsprogram minder om den i Adobes programmer Elements og Photoshop, og du får mange af de samme værktøjer og mulighed for at arbejde med lag.
Paint.net er ikke helt så nemt og brugervenligt at gå til som Windows’ eget billedbehandlingsprogram og Google Fotos, men mulighederne for billedbehandling er langt mere avancerede, og det er et billedredigeringsprogram, du kan vokse med.
Du kan hente programmet her.
Gratis billedbehandling i Gimp
Gimp er det gratis billedredigeringsprogram, som kommer tættest på Adobe Photoshop, hvad angår funktionaliteter.
I Gimp kan du - som i Photoshop - arbejde med avanceret fotoredigering som lag, markeringer og farvekanaler, hvilket gør din billedredigering endnu sjovere.
> Læs også: 5 gratis apps du skal bruge til at redigere dine billeder på mobilen
Billedredigeringsprogrammet Gimp fungerer godt både på pc og Mac, men også på fx Linux-platforme, hvor flere andre billedbehandlingsprogrammer ikke virker. Og så er det oversat til mange sprog - herunder dansk.
Du skal dog være opmærksom på, at brugerfladen i Gimp er markant anderledes end brugerfladen i Adobe Photoshop, så det kræver tilvænning, hvis du er vant til at lave billedbehandling i Photoshop.
Du finder programmet Gimp her.

Billedbehandlingsprogrammet Gimp har mange af Adobe Photoshops funktioner men ikke samme brugervenlighed.
© GimpGratis billedbehandling i Glimpse
Glimpse udspringer af det originale billedbehandlingsprogram Gimp, men grundet interne uenigheder, så har halvdelen af holdet bag valgt fokusere på en ny tjeneste.
Uenighederne bestod i, hvorvidt man skulle fortsætte under navnet Gimp, da det kan give negative associationer hos nogle. Det resulterede i, at holdet bag har delt sig i to, der hver kan hjælpe dig med din billedredigering.
Indtil videre er der ikke de store forskelle mellem de to billedbehandlingsprogrammer, men mon ikke de bliver mere anderledes med tiden, da begge programmer fortsat udvikles.
Det er kun muligt at hente Glimpse, hvis styresystemet på din computer er Windows eller Linux. Det udelukker derfor en del Mac-brugere, der må bruge et andet program til deres billedredigering.
Hvis du åbner Glimpse for første gang, så vil du måske kunne se en vis lighed med Adobe Photoshop, og programmet tilbyder da også mange af de samme funktioner. Dog er brugervenligheden ikke ligeså god, som i Photoshop, hvilket gør, at Glimpse kræver en del tilvænning, før du får det bedste ud af din billedredigering.
> Læs også: Her er de bedste programmer til videoredigering
Redaktionen anbefaler Adobes programmer
Selvom der er penge at spare, og de gratis programmer til billedbehandling giver rigtig mange muligheder, er det Adobes programmer, vi foretrækker på Digital FOTO, når vi skal lave billedredigering.
Det er derfor også Photoshop, Elements og Lightroom vi har fokus på, når vi laver kurser i billedbehandling til magasinet og vores abonnementsunivers Fordelszonen.
Som abonnent har du fuld adgang til Fordelszonen, hvor du for eksempel finder over 500 videokurser i blandt andet billedbehandling.