Adobe Lightroom giver dig masser af muligheder for redigering af dine billeder.
Dog kan programmet være en lettere forvirrende omgang, hvis du som nybegynder skal finde rundt i de mange muligheder.
Vi giver dig overblikket over de vigtigste paneler og værktøjer i Lightroom, så du kan komme godt i gang med at bruge programmet.

Du kan løfte dine billeder til et højere niveau, hvis du giver dem en tur i et redigeringsprogram som Adobe Lightroom.
© ShutterstockDet betyder Lightrooms forskellige moduler
I programmet Lightroom finder du seks moduler. Nogle af modulerne er meget specifikke og andre skal du bruge hver gang, du åbner programmet.
Library
Under Library finder du alle dine importerede billeder. Her kan du gennemse, hvilke billeder du gerne vil redigere i.
Når du har valgt en samling af billeder eller et enkelt, du gerne vil redigere, skal du videre til modulet Develop, som er modulet, hvor du redigerer.
Develop
Under Develop redigerer du dine billeder.
Selve modulet er opbygget af forskellige paneler, som indeholder forskellige værktøjer til billedredigering.
> Læs mere om værktøjerne i Develop længere nede i denne artikel.
Map
Under Map kan du sortere dine billeder efter gps-lokationer.
Har du tilvalgt, at dit kamera eller din telefon skal gemme gps-lokationerne sammen med billederne, vil du kunne se stedet, du har taget billederne, på kortet under modulet Map.

I Lightroom modulet Map, kan du se, hvor i verden du har taget dine billeder. Det er dog nødvendigt, at dit kamera eller telefon gemmer gps-lokationerne sammen med dine billeder. Det skal du aktivere i dit kameras menu.
© Digital FOTOBook
Hvis du vil lave en bog ud af dine fotos, er det under modulet Book, du skal finde hjælp.
Herinde har du forskellige muligheder for at sætte en fotobog op.
Slideshow
Skal du præsentere dine fotos på en skærm for andre, skal du bruge modulet Slideshow.
Her kan du bestemme rækkefølge, give din præsentation effekter og vælge en bestemt visningstype, der passer til din fremvisning.
Endelig kan du eksportere din præsentation som video.
Når du skal printe dine billeder, skal du bruge modulet Print. Dette modul er svært at undgå, hvis du vil være helt sikker på, at dine billeder bliver printet optimalt.
Modulet byder på flere værktøjer, der netop sikrer dig optimale print.
Web
Har du en hjemmeside, hvor du gerne vil fremvise dine pletskud, skal du bruge modulet Web.
Herinde kan du lave et galleri til din hjemmeside ved hjælp af forskellige forindstillinger.
> Læs også: Sådan bliver du hurtigere i Lightroom med 5 genveje.
Sådan importerer du billeder til Lightroom
Når du skal have billeder ind i Lightroom, skal du først vælge Library.
Herinde skal du klikke på File, Import Photos and Videos....
Under det nye panel, Source, vælger du det sted, hvor du har dine fotos liggende. Når du har valgt en mappe, vil billederne fra mappen dukke op i vinduet i midten af programmet.
Herfra skal du sætte flueben ved billederne og klikke på Import i nederste højre hjørne. Når billeder er importerede, skal du vælge modulet Develop for at redigere billederne.
> Se videoen: Sådan importerer du billeder til Lightroom.

Her ser du Ligtrooms modul Develop. Herinde redigerer du dit billede med værktøjerne, du har i sidemenuen til højre.
© Asm Arif / ShutterstockDet kan du med Lightrooms værktøjer
Under modulet Develop, finder du alle Lightrooms værktøjer til at redigere dine billeder med.
Der er mange værktøjer, som hver især har deres funktion.
Du finder mange af de vigtigste funktioner under panelet Basic. Her har du fx mulighed for at styre lys, skarphed og farve i billedet.
Et andet vigtigt panel er Lens Correction, hvor Lightroom automatisk kan forbedre billedet, hvis fx dit objektiv givet et billede med tøndefortegninger.
> Se videoserien: Kom i dybden med Lightroom.

Under panelet Basic i Lightroom finder du disse skydeknapper. Her vil du kunne redigere billedet.
© Digital FOTOSådan eksporterer du dine billeder fra Lightroom
Når du skal gemme de billeder, som du har redigeret i Lightroom, fungerer det en smule anderledes end andre programmer.
Lightroom gemmer automatisk dine ændringer i billedet, men ændringerne kan du ikke se i originalfilen.
Vil du have et billede med dine redigeringer, skal du eksportere det. Du skal trykke på File, Export.... Herefter åbner et nyt vindue, hvor du får mulighed for at vælge, hvilke indstillinger du vil eksportere dit billede med.
Først bør du bestemme, hvor billedet skal eksporteres til. Det gør du under menuen Export Location.
Herefter skal du vælge filformatet, dit billede skal eksporteres til. Det gør du under File Settings, Image Format.
Når du har valgt dine indstillinger, skal du trykke Export. Nu har du et færdigt billede, og beholder samtidig en originalfil, som du altid kan nulstille.
> Se videoen: Sådan eksporterer du dine billeder perfekt.

Under Image Format har du mulighed for at vælge forskellige filformater. Jpeg er et komprimeret format. Vil du eksportere dit billede i den fulde kvalitet, skal du fx vælge tiff eller dng, som ikke er komprimerede formater.
© Digital FOTO