Med lanceringen af Capture One Pro 22 er det blevet nemmere at få flotte panoramabilleder i høj kvalitet.
Her kan du læse, hvordan den nye effekt i Capture One Pro 22 fungerer.
Capture One Pro 22 benytter sig af den såkaldte Brenizer-metode
Når du skyder portrætter med vidvinkel, får du automatisk en meget stor dybdeskarphed, hvilket gør det umuligt at opnå en sløret baggrund.
Men med Brenizer-metoden kan du snyde dig til vilde blændeværdier.
Brenizer-metoden går ud på at tage en række billeder med tele fra samme position, hvor udsnittet flyttes mellem hvert billede.
Man starter med at fokusere på hovedmotivet og skifter så til manuel fokus, så alt andet bliver uskarpt.
Til sidst sættes billederne sammen, så man opnår samme perspektiv som med et vidvinkelobjektiv – og det er netop selvsamme metode, som funktionen Panorama Stiching bygger på i det nye Capture One Pro 22.
Panorama Stiching giver mulighed for at sammensætte en stribe billeder i flere rækker – både lodret og vandret – og på den måde opnå en meget lille dybdeskarphed, fx i portrætter.
Det er genial effekt, som blandt andet bryllupsfotografer er vilde med, da det gør det muligt at fotografere brudeparret samtidig med, at du sikrer en stor sløret baggrund.
Effekten er også god, hvis du har skudt et portræt foran byens skyline med en masse kunstige lys.
Med Panorama Stiching kan du nemlig få et meget større udsnit af den slørede baggrund med i portrættet.
> Læs også: Det skal du vide om den berømte Brenizer-metode

Panorama Stiching sætter en stribe billeder sammen – både vandret og lodret – så du kan få en lille dybdeskarphed i portrætter taget med vidvinkel.
© Capture OneVi tester det nye Capture One Pro 22
Snart kan du læse vores anmeldelse af det nye Capture One. I mellemtiden kan du læse alle vores anmeldelser af de tidligere versioner i Fordelszonen.
Her finder du også videokurser og guider til fotografi og billedbehandling.