Computer med Lightroom

Du kan selv vælge farver og skrifttyper på dit navn og menuerne foroven i Lightroom.

Sådan gør du Lightroom personligt

Du kan gøre brugerfladen i Lightroom mere overskuelig og tilpasse udseendet til din smag. Her viser vi, hvordan du gør.

Billedredigeringsprogrammet Lightroom Classic er fyldt med smarte funktioner, men det er ikke sikkert, du bruger dem alle. Nogle af dem kan du skjule, så brugerfladen blive mere overskuelig, og kun de funktioner du bruger, er synlige. Herunder viser vi, hvordan du gør.

Vi fortæller også, hvordan du kan sætte dit personlige præg på brugerfladen med mønstre, farver og særlige skrifttyper.

Sådan rydder du op i panelerne

Billedbehandlingsdelen i Lightrooms Develop-modul består af ni paneler med forskellige funktioner. Du kan selv vælge rækkefølgen på modulerne, så dem, du oftest bruger, ligger øverst.

Desuden kan du skjule paneler, du aldrig eller meget sjældent bruger, så de ikke forstyrrer. 

>Læs også: Derfor skal du fotografere i sort-hvid

For at justere på panelerne, højreklikker du på en af panelbjælkerne i højre side, fx bjælken Basic, hvorefter du vælger Customize Develop Panel.... 

Customize Develop Panel i Lightroom

Du kan tage fat i en af teksterne, fx Detail, og flytte op for at få dette panel højere op. Er der paneler, du vil skjule, fjerner du fluebenet ud for dem. Klik på Save.

Sådan skjuler du presets

Presets er færdige justeringer, du kan tilføje med ét klik, og der følger masser af forskellige presets med Lightroom. Heldigvis kan du nemt skjule presets, du alligevel aldrig bruger.

Hent vores presets til dine billeder her

I Lightroom finder du forindstillingerne i modulet Develop og panelet Presets i venstre side. De er inddelt i forskellige kategorier, og i Lightroom kan du skjule kategorier. Klik her på plusset ud for Presets, og vælg Manage Presets....

Manage Presets i Lightroom

Når du har valgt Manage Presets, kan du klikke fluebenet væk fra de kategorier, du aldrig bruger, så panelet Presets bliver mere overskueligt. 

Sådan giver du Lightroom et personligt udseende

Du kan delvist vælge, hvordan brugerfladen i Lightroom skal fremstå. Ved at vælge Edit (Lightroom på Mac) og Preferences... og derefter Interface kan du fx vælge, at der bliver vist et lille mønster nederst i panelerne. Det gør du ved at vælge Small Flourish ud for End Marks.

Du kan også vælge baggrundsfarve bag dine billeder ud for Fill Color, hvis du fx vil have en mørkere farve bag billederne.

Du kan tilmed give Lightroom et helt personligt udseende med dine egne farver og skrifttyper på modulteksterne foroven. Vælg her Edit (Lightroom på Mac) og Identity Plate Setup.... Ud for Identity Plate vælger du Personalized. I videoen her kan du se, hvordan du justerer farver og skrifttyper.

Brugerflade i Lightroom

Her har vi brugt særlige farver og skrifttyper til modultekster og navneskilt foroven i Lightroom.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...