Derfor skal du fotografere i sort-hvid

Sort-hvid-fotografiet har nogle helt særlige fordele, som mange fotografer udnytter til at skabe fantastiske billeder helt uden farver. Find ud af hvilke i artiklen her. 

© Shutterstock

Derfor skal du fotografere i sort-hvid

I en verden, hvor farvestrålende billeder slås om vores opmærksomhed, kan det virke skørt og unødvendigt at fotografere i sort-hvid. Men det monokrome udtryk kan gøre fantastiske ting for dine billeder.

17. februar 2019

Hvad er sort-hvid fotografi?

Sort-hvid, eller S/H, som det ofte forkortes, er en genre indenfor fotografi, hvor fotografen udelukkende anvender sort, hvid og gråtoner i optagelsen. 

Et sort-hvid-fotografi er altså det modsatte af et farvefotografi. 

Oprindeligt blev fotos og film optaget i sort-hvid, da den daværende teknologi ikke var i stand til at gengive farver. 

Efter farvefilmens opfindelse i 1930 gik der ikke mange år, før størstedelen af alle billeder og film blev lavet i farver. 

Men selv om det i dag er lettere at tage et billede i farver end i sort-hvid, er der stadig masser af fotografer over hele verden, der sværger til det sort-hvide udtryk.

> Læs også: Skyd dramatiske vinterbilleder i sort-hvid

Hvorfor fotografere i sort-hvid?

Det virker måske lidt underligt at efterligne en gammeldags teknologi med de nyeste kameraer på markedet, men sort-hvid kan bruges til meget – fx til at skabe mere drama i et stillestående billede, eller mere ro i et billede, hvor der sker lidt for meget.

Derfor skal du fotografere i sort-hvid

Sort-hvid kan gøre dine billeder bedre ved fx at lede fokus der, hvor du ønsker. Samtidig kan du skrue højere op for ISO-værdien uden at få problemer med korn.

© Shutterstock

Der er visse motiver, sort-hvid egner sig bedre til end andre. 

Det er fx gadefotos, portrætter, arkitektur og barsk natur. De væsentligste fordele ved sort-hvid er, at det fjerner fokus fra forstyrrende farver og fremhæver detaljer i teksturer.

Og så kan støj fra en høj ISO-værdi næsten ødelægge et farvefoto, men hvis du konverterer til sort-hvid, er problemet pludselig løst – korn gør sig nemlig godt i sort-hvid. 

Det er nyttig viden, hvis du får skruet for langt op for ISO ved en fejl, og stadig gerne vil have et brugbart resultat.

Læs også: 5 gode grunde til at fotografere i sort-hvid

Hvordan fotograferer jeg i sort-hvid?

Det er nemt nok at fotografere i sort-hvid. 

På de fleste kameraer kan du nemlig indstille billedstilen, eller billedstyringen, til Monochrome, hvilket er sort-hvid. 

Her har du dog ingen kontrol over kontrasten, og hvis du skyder i jpeg, kan du ikke genskabe farverne i billedet.

Derfor skal du fotografere i sort-hvid

Selvom du kan indstille kameraet til at fotografere i sort-hvid, er det bedre at fjerne farverne bagefter i billedbehandlingen. Det giver dig flere muligheder for at justere kontrasterne. 

© Shutterstock

Du får derfor flere muligheder for at redigere, hvis du i første omgang skyder billedet i farver og raw-format. 

Når du åbner billedet i en raw-konverter som fx Lightroom eller Photoshop, skal du i feltet HSL/gråtoner vælge gråtoner.

Herefter kan du justere præcist, hvor meget hver farve i billedet skal slå igennem i sort-hvid. 

Brug fx de blå toner til at give himlen et mere kontrastfyldt udtryk, eller skru på de røde og orange toner for at få det maksimale ud af hudtonerne i et portræt.

Se også: De bedste gratis programmer til billedbehandling

Flere muligheder med plugins

Hvis du vil konvertere et farvefotografi, men ikke er helt sikker på, hvad du skal skrue på, kan du bruge presets. 

Det er forudindstillede sort-hvid-profiler, der kan aktiveres med få klik og finjusteres bagefter.

Der findes en række presets i Lightroom, men hvis du vil udvide dine muligheder, kan du hente ekstra presets på nettet. Her skal du downloade en plugin, hvilket er et filter eller et helt program, som du kan aktivere inde fra et andet program, oftest Photoshop eller Lightroom. 

Derfor skal du fotografere i sort-hvid

Med presets fra fx Nik Collection fra DxO kan du give dine billeder et kontrastfuldt sort-hvid-udtryk med få klik. Det er let at justere detaljer og nuancer efterfølgende, hvis resultatet ikke er helt perfekt.

© Shutterstock

En af de mest populære plugin-pakker er Nik Collection fra den franske virksomhed DxO. Pakken tæller bl.a. plugin'et Silver Efex Pro, der er et rigtig godt værktøj til sort-hvid-konvertering. 

Med Silver Efex Pro får du en lang række forskellige presets med helt forskellige udtryk. Du kan fx vælge en meget kontrastfuld konvertering, der fremhæver strukturer som fx rynker og ar, eller en mildere konvertering, der giver bløde, grålige mellemtoner.

Der er også en hel del presets, der genskaber effekter fra den analoge tid, fx korn, ridser, vignetter eller mørke rammer. Det giver et stemningsfuldt udtryk, der kan være prikken over i'et i et billede.

Få masser af tips til sort-hvid med Digital FOTO

Som abonnent på Digital FOTO kan du finde masser af tips og guider til sort-hvid fotografi i vores eksklusive abonnementsunivers Fordelszonen. 

Du finder blandt andet 4 actions til sort-hvid i Photoshop, en guide til at se de sort-hvide motiver i optagelsen, gode råd til, hvordan du laver dele af dit foto i sort-hvid og en udførlig videoguide til at lave de bedste sort-hvid billeder i Lightroom. 

Er du endnu ikke abonnent? Du kan nu få 1 nummer af Digital FOTO og fuld adgang til Fordelszonens over 500 videoer, guider og presets for kun 29 kroner. 

Se tilbuddet lige her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...