Det er tager ikke lang tid at ændre stemningen i dine landskabsbilleder i Lightroom.

© DigitalFOTO

Skab dramatiske gråvejrsbilleder i billedbehandlingen

Gråvejr giver normalt kedelige og triste landskabsbilleder, men hvis du skruer op for de mørke nuancer, kan du skabe iøjnefaldende resultater. Her får du tre trin, du kan følge i Lightroom, hvis du vil skrue op for dramatikken i dit gråvejrsbillede.

8. februar 2021 af Christian Trant

Det er sjældent, at gråvejr, tåge og regn giver anledning til de mest interessante landskabsbilleder, men det kan du lave om på i Lightroom.

Med bare ganske få justeringer kan du dyrke de grå nuancer, så det overordnede udtryk i billedet skifter fra kedeligt og gråt til dramatisk og interessant.

Hvis du følger de her tre trin i Lightroom Classic, løfter du dine gråvejrsbilleder til et nyt niveau. 

1. Contrast og clarity giver tåge og skyer flere detaljer

Til at starte med skal du trække Exposure-skydeknappen en smule mod venstre, så billedet bliver en del mørkere. Træk skydeknappen lidt længere, end du synes, er pænt, for bagefter skal du skrue op for Whites, hvilket giver billedet lys igen – og når det er gjort, bliver kontrasterne en del tydeligere.

Øg derefter Hightlights en smule, men pas på, at du ikke overeksponerer billedet, så de lyse områder bliver for markante. Til sidst kan du lave de sidste justeringer ved at trække frem eller tilbage i Contrast-skydeknappen.

Det er en hjælp, hvis du kigger på histogrammet i Lightroom løbende. Her kan du orientere dig i, om du rammer de helt rigtige nuancer af grå, eller om billedet bliver undereksponeret.

Ofte vil tonerne være placeret i midten af histogrammet, og efterhånden som du redigerer billedet, bliver kurven skubbet mere mod venstre, når du gør billedet mere dramatisk.

Det er vigtigt, at histogram-kurven ikke bliver presset helt mod venstre, for det indikerer et undereksponeret billede, hvor detaljerne bliver for mørke.

> Læs også: Skift himlen ud på dit foto

Skydeknappernes indstilling til dramatiske billeder.

Sådan ser vores skydeknapper ud, når vi har skruet op for de mørkegrå nuancer og dramatikken.

© DigitalFOTO

2. Graduated filter giver en gradvis stigning i dramatikken

Når du er tilfreds med nuancerne, du har givet dit billede i første trin, kan du begynde på andet trin, der handler om at skabe en gradvis dramatik i billedet.

Her skal du bruge effekten Graduated filter, der giver dig mulighed for at redigere tåge og skyer, så fx forgrunden bliver mere lys end baggrunden.

Det giver en naturlig vej gennem billedet, hvor øjet vil drages af den mørkere og mere intense baggrund.

Du finder Graduated Filter under histogrammet øverst til højre. Du kan også blot trykke M på dit tastatur.

Brug musen til at trække effekten længere eller kortere alt efter, hvad der passer dit motiv, og afslut med at trykke Done nederst til højre under billedet.

> Læs også: 6 ting du ikke må gøre når du redigerer landskabsbilleder

Graduated filter gør dramtikken gradvis mere intens.

Med Graduated Filter kan du skabe en forgrund, som er en anelse mere lys end baggrunden. Det underbygger de forskellige lag i billedet og øger dramatikken gradvist.

© DigitalFOTO

3. Brug sammenligningsfunktionen undervejs i din redigering

Sidste trin handler om ikke at overgøre redigeringen, for det er nemt at gøre nuancerne for dramatiske, og det giver er urealistisk resultatet.

Derfor er det en god idé, hvis du trykker Y løbende og – særligt til sidst – sammenligner det redigerede foto med udgangspunktet. Sådan holder du øje med, hvilken transformation, billedet har gennemgået.

Det er god funktion, der hjælper med at bestemme, hvornår nok er nok, så redigeringen ikke tager overhånd.

Herunder kan du se vores resultat, hvor vi har fulgt de samme tre trin ...

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...