Der findes en enkel teknik i Photoshop, som blandt andet kan bruges til at lave kreative billeder, som det du kan se i toppen af artiklen.
Det tager kun få klik, og det kan give dig sjove og kreative resultater.
Her er opskriften
Start med at importere billedet til Photoshop, og du kan enten bruge funktionen importér, som du finder under fanen filer, eller du kan højreklikke på dit billede i Lightroom og vælge redigér i Photoshop.
Når dit billede er hentet ind i programmet, skal du vælge laget og trykke command eller control sammen med "J" for at lave en kopi.
På den måde kan du altid vende tilbage til udgangspunktet, hvis noget går galt undervejs, eller hvis du vil lave flere versioner af dit billede.

Du kan også højreklikke på dit lag og vælge dublikér lag fra menuen.
© Holger Svend AndersonNu er tiden kommet til at bøje perspektivet, og du skal vælge det rigtige værktøj til dette, som på engelske heder Perspective Warp.
Det finder du under redigér fanen.
Husk at aktivere laget, vi lavede til at starte med ved at venstreklikke på det med musen.

Når du klikker på værktøjet, får du mulighed for at vælge mellem "Layout" og "Warp", som betyder bøj øverst i venstre hjørne af programmet. Start med "Layout".
© Holger Svend AndersonNår Perspective Warp er valgt, ændrer musen form, og det betyder, at du kan bruge værktøjet.
Klik med musen, og træk tre lige store kasser over dit billede som vist på billedet nedenfor.

Når du har lavet kasserne, skal du blot vælge "Warp" til øverst til venstre i programmet, som står ved siden af Layout.
Nu kan du trække i hjørnerne af kasserne, du lavede før og trække perspektivet rundt efter det.
Det kræver lidt øvelse at blive bekendt med værktøjet, og vi anbefaler dig at bruge hjælpelinjer og linealer, for det giver det bedste resultat.
Linealerne fås frem ved at trykke control eller command ned samtidig med "R"-tasten.
Herefter kan linjerne trækkes ned på billedet ved at klikke og holde venstre musetast nede på linealen og hive linjernen ind på billedet, der hvor man vil have den.

Sørg gerne for, at hjørnerne i kasserne, du lavede før, altid er uden for billedrammen. Det gør effekten nemmere at styre.
Nu er du næsten færdig, og du skal blot trykke på "Enter-tasten" eller på godkendelseshakket i toppen af programmet.
Værktøjet kan bruges til rigtig mange ting, og det er sjovt at lege med. Nedenfor kan du se et andet eksempel, vi lavede.

Det var sjovt at lave dette billede af vores mørke og dystre dronebillede.
© Holger Svend Anderson