Sådan afslører du AI-billeder

Kunstig intelligens, eller AI, fylder rigtig meget for tiden, og teknologien bruges blandt andet til at skabe falske fotos, hvor der aldrig nogensinde har været et kamera i nærheden. Selv om de ser realistiske ud, er de skabt fra bunden af en computer.

Billederne kan ved første blik se meget troværdige ud, så du kan nemt blive snydt. Meta, som står bag bl.a. Facebook og Instagram, vil i løbet af det næste års tid begynde at markere billeder, som er skabt ved hjælp af AI, og de samarbejder med andre firmaer om standarder for at identificere og mærke AI-billeder.

Bl.a. findes der usynlige vandmærker, som ikke påvirkes af redigering med mere.

Du kan dog sagtens støde på AI-billeder, hvor det ikke er gjort tydeligt, at de er skabt ved hjælp af kunstig intelligens, og så er der en række andre ting, du kan kigge efter. Dem kan du se her.

Den første metode til at spotte, om et billlede er AI-genereret, er ved at tjekke de informationer – også kaldet metadata, som føjes til billedet. Flere af de tjenester, man kan bruge til at skabe AI-billeder med, føjer nemlig automatisk oplysningerne til billedfilen.

Typisk skrives oplysningerne ind i søgeordene i de såkaldte IPTC-data. Dem kan du se ved at højreklikke på billedet i Windows og vælge Egenskaber. Vælg så fanebladet Detaljer, hvor søgeordene ligger ud for Mærker.

Her vil der typisk stå “ai generated” eller lignende. På en Mac markerer du billedet og taster Cmd + I. Klik ud for More info for at se eventuelle keywords.

Det er dog muligt at slette eller ændre disse metadata, så du kan ikke stole på, at et billede ikke er lavet ved hjælp af kunstig intelligens, fordi der ikke står noget i dets metadata.

AI-teknologien bliver bedre og bedre, men ofte kan man se, at det ikke er ægte, ved at kigge lidt grundigt på et billede. Der findes fx flere eksempler, hvor den kunstige intelligens har givet personer mere end fem fingre på en hånd.

Ofte kan ansigtsudtryk også se kunstige ud, ligesom måden, personer holder ting på, ser unaturlig ud. Hud bliver ofte meget glat. Overgange mellem objekter kan også være lidt udviskede eller have en lysende krans omkring sig.

Der findes også eksempler på personer, der har forskellige ørenringe i ørerne, dele af billederne, som nærmest ser ud til at være malet med pensel, eller tekster på fx skilte, der ikke har rigtige bogstaver.

Der findes tjenester på internettet, der tilbyder at analysere et billede, hvorefter du får et bud på, om det er lavet ved hjælp af AI, eller om det er et ægte foto.

Vi har prøvet tjenesten AI or Not, som du finder her, hvor man gratis kan tjekke enkelte billeder, når man har registreret sig. De AI-billeder, vi lagde op, blev korrekt identificeret, selv om vi havde fjernet metadata. Ægte fotos, vi selv havde taget, blev også identificeret korrekt, men du skal være opmærksom på, at tjenesterne kan skyde forkert.

Vi oplevede, at få fejlmeddelelser hos AI or Not, hvis AI-billeder havde høj opløsning, men hvis vi satte størrelsen ned til 2000 pixels på den længste led, fungerede det.