Vi skriver ofte om store og dyre programmer, der kan få dine billeder op at ringe, men nogle gange er den bedste løsning helt enkel.
Ønsker du eksempelvis blot at lave en simpel redigering af dine fotos, så kan du med fordel kigge på Windows' egen billedfremviser 'Billeder'.
Vi vil herunder gennemgå to af de mest basale fotoopgaver, nemlig hvordan du ændrer billedets størrelse og hvordan du beskærer dit foto i Windows fotoapp, Billeder.
Det er to opgaver, man ofte har brug for - uanset om man er erfaren fotograf eller blot tager billeder med sin telefon af og til. Det er derfor godt at vide, hvordan værktøjet hurtigt kan justere dine billeder.
Sådan beskærer du fotos i Billeder i Windows
- Start med at åbne Billeder. Dette gør du ved at søge i Windows' søgefelt, og klikke på linket af samme navn.
- I panelet, du finder i venstre side, skal du nu bladre frem til dit ønskede billede
- Dobbeltklik på billedet, så det vises i fuld størrelse.
- Klik på 'Rediger billede', som du finder længst til venstre i det øverste panel
- Nu kan du beskære billedet ved at trække i kanterne af motivet.
- Klik på 'Gem som kopi', når du er tilfreds.
- Gem den nye udgave af fotoet i Stifinder-vinduet.
Sådan ændrer du størrelsen på et foto i Billeder i Windows
- Start med at åbne Billeder. Dette gør du ved at søge i Windows' søgefelt, og klikke på linket af samme navn.
- I panelet, du finder i venstre side, skal du nu bladre frem til dit ønskede billede
- Dobbeltklik på billedet, så det vises i fuld størrelse.
- Klik på de tre prikker
- Vælg menupunktet 'Ændr størrelse på billede'
- Angiv den nye størrelse i antal pixel eller i procent. Dette ændrer kun opløsningen, og dermed ikke formen.
- Nu kan du se størrelsen på den nye fil
- Gem
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.