Kvinde fotograferer

En GIF-animation er en kort videosekvens, der gentages igen og igen.

© Giphy

Sådan laver du GIF animationer gratis

Du kan lave dine helt egne GIF-animationer, som du fx kan sende i mails og sms'er – eller du kan bruge dem på de sociale medier. Her får du tre trin, der hjælper dig til, hvordan du gør.

22. juni 2021 af Christian Trant

En GIF er en lille animeret videosekvens, der i et loop gentager sig selv. Du kan bruge GIF'erne i chatbeskeder, mails – eller på de sociale medier.

Du kan også med fordel lave dine helt egne GIF'er, som er personlige og viser dine videoer frem. Her kan du læse, hvordan du gør det ved hjælp af tre trin.

1. Find en kort videosekvens til din GIF

Når du vil lave dine egen GIF, skal du allerførst finde den videosekvens, som skal afspilles igen og igen i et loop.

Placér videoen et sted på din computer, hvor du nemt kan finde den.

Når du har valgt videosekvensen, skal du besøge hjemmesiden Giphy, som er en online platform, hvor du kan finde andres GIF'er, men også lave dine egne. Du finder Giphy her.

På startsiden vælger du Choose File under kategorien GIF.

Derefter vælger du den videosekvens, som du ønsker skal blive til en GIF.

Det er vigtigt, at den fil, du vælger, er kortere end 10 minutter, og at den fylder mindre end 100 megabytes – ellers vil hjemmesiden ikke lade dig komme videre.

Læs også: 7 tips til bedre Instagram-billeder

Du kan fx lave dine dronevideoer til små GIF'er. Det gør det nemmere at sende og dele de små film.


2. Tilføj tekst og filtre

Når du har uploadet din videosekvens, kan du efterfølgende tilføje tekst, filtre eller klistermærker til videosekvensen.

Det kan fx være tekst, der beskriver, hvor videoen er optaget, eller hvad der sker i klippet.

Du kan også tilføje et filter til videosekvensen, hvis du hellere vil have, at GIF'en skal være sort-hvid, sepia eller noget helt tredje.

Når du er færdig med at redigere din GIF, skal du klikke med musen på Continue to Upload nederst til højre.

Til sidst vælger du om GIF'en skal være privat, så det kun er muligt for dig selv at bruge og se den, eller om den skal være offentlig og brugbar for alle.

> Læs også: 3 gode grunde til at bruge fotoappen Canva

Du kan fx lave en timelapse-video om til en GIF.

3. Send og del din GIF

Når din GIF er færdiglavet, kan du dele og sende den. Til højre for selve GIF'en er en række valgmuligheder, du kan vælge mellem.

Hvis du vil sende GIF'en via sociale medier, skal du klikke med musen på Social og kopiere linket.

Bagefter kan du indsætte linket i chatbeskeder og i mails, og så vil modtageren kunne se GIF'en, som en integreret del af din besked.

Vil du hellere lægge GIF'en op på sociale medier som Instagram og Facebook, skal du højreklikke på den færdige GIF.

Herefter skal du vælge Save Image As..., og derefter vælge det format, der hedder GIF image.

Til sidst vælger du, hvor GIF'en skal gemmes på dine computer, og så kan du trække den over i Instagram eller Facebook.

>Se også: Onlinekursus i Lightroom lærer dig de professionelles tricks

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...