Lightroom Classic Denoise

Med funktionen Denoise reducerer Lightroom automatisk støj med hjælp fra kunstig intelligens.

© Digital FOTO

Støjfri billeder med ét klik i Lightroom

Adobe er klar med store opdateringer af deres Lightroom-programmer til fotoredigering. Det gælder ikke mindst støjreduktion ved hjælp af AI.

Med version 12.3 af Adobes billedredigeringsprogrammer Lightroom og Lightroom Classic byder Adobe på markante opdateringer. Flere af dem involverer kunstig intelligens, også kaldet AI.

Intelligent støjreduktion

Den helt store nyskabelse i Lightroom 12.3 er funktionen Denoise i panelet Details. Her trykker du blot på knappen Denoise, hvorefter programmet analyserer billedet og skaber en dng-fil, som automatisk er renset for støj. 

Funktionen benytter kunstig intelligens, også kaldet AI, til at skabe et realistisk resultat med udgangspunkt i de enkelte pixels. Det tager dog programmet 30 minutter at skabe filen.

Funktionen aktiveres i et vindue, som også giver mulighed for at bruge funktionen Super Resolution samtidig. Ligesom med Super Resolution fungerer Denoise kun med raw-filer. 

I panelet Details er det dog fortsat muligt at trække i velkendte skydeknapper som Luminance, Detail og Color, hvis man selv vil reducere støj med både raw og jpeg.

>Læs også: Det bedste program til dine raw-filer

Lightroom Classic Denoise

Når man klikker på Denoise, åbner Lightroom et kontrolvindue. Når indstillingen er optimal, klikker du bare på Enhance og venter.

© Digital FOTO

Nem maskering af personer

En anden spændende nyskabelse er en række nye maskeringskategorier for Select People under Masking. Når Lightroom har registreret et eller flere ansigter i et billede, klikker du blot på miniaturebilledet, så åbnes en ny palette. 

Her kan du specifikt vælge, om du vil lave en maske, som fx dækker personens tøj, hår, skæg eller øjne. Så kan Lightroom ved hjælp af AI selv finde ud af det pågældende område.

Du kan nu justere lys og kontrast inden for maskens område ved hjælp af Curves.

>Læs også: Her er forskellene på Lightroom og Lightroom Classic

Lightroom Classic Person Mask

Med funktionen Person Mask ved Lightroom selv, hvad der fx er hår eller tøj i et portræt. Dermed kan du lynhurtigt lave en afgrænset maske.

© Digital FOTO

Bedre overblik i det nye Lightroom

Med den nye opdatering af Lightroom og Lightroom Classic kommer også et par andre fine  nyheder. Det er fx muligt hurtigt at få overblik over de justeringersmoduler, du har brugt. De angives med et hvidt øje-ikon.

Du kan også åbne et billede i Photoshop som et Smart Object direkte inde fra Lightroom. Desuden er programmerne opdateret med de nyeste kamera- og objektivprofiler.

Du kan læse mere om Lightroom og Lightroom Classic her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...