Capture One er en af de helt store spillere, når det gælder billedbehandling og raw-konvertering, og med version 21 er der masser at glæde sig over.
Her er de vigtigste nyheder i Capture One 21.
Lynhurtig billedbehandling
Capture One 21 har fået den nye funktion Speed Edit, der gør det muligt at lave lynhurtige justeringer i dine billeder helt uden, at du behøver at trække i skydeknapper og dreje på knapper.
Du kan nemlig justere med musen direkte på billedet, mens du holder en knap på tastaturet nede. Du kan endda justere flere billeder på én gang på den måde.
>Læs også: Fire gratis programmer til billedbehandling
Hurtigt workflow i Capture One 21
Capture One 21 byder også på hurtigere import af billeder, og i Import-modulet er det blevet lettere at udvælge de fotos, som skal justeres.
Søgning i kataloger og mapper sker også mere kvikt.
Slut med grå og kedelige fotos
Med funktionen Dehaze kan du lynhurtigt øge kontrast og farvemætning i et billede, som ellers er præget af tåge og gråvejr.
Capture One bruger kunstig intelligens til at give en autentisk behandling.
>Lær de hemmelige tricks i Lightroom – vores eksperter guider dig i nyt onlinekursus
Hurtig læring i Capture One 21
Når du arbejder i Capture One, har du de fleste steder mulighed for at læse smarte tips til de optimale justeringer med den valgte funktion. Knappen Learn giver dig desuden hurtig adgang til instruktionsvideoer.
Capture One 21 koster 179 kroner om måneden i abonnement. Der findes dedikerede versioner til ejere af kameraer fra Fujifilm, Sony eller Nikon. Disse versioner koster kun 82 kroner om måneden. Se mere om Capture One 21 her.
> I Fordelszonen kan du spare 3000 kr. på en specialudgave af Capture One Pro 20. Læs mere lige her.