Upload billeder til Instagram fra pc
Kort proces

Overfør billeder fra browseren på din computer til Instagram med et smart trick.

Upload fotos til Instagram direkte fra din browser eller Lightroom

Et par smarte tricks gør billedernes rejse fra kamera til Instagram hurtigere og lettere. Du kan nemlig uploade billeder direkte fra Lightroom til Instagram og direkte fra computeren til Instagram.

30. maj 2018 af Louise Hagemann

Med over 800 mio. brugere om måneden er Instagram en af de mest populære billedbårne sociale platforme. Og det med god grund, for det er et rigtig godt sted at vise dine bedste billeder frem og få feedback.

Har du billederne liggende på mobilen, er det ikke noget problem at lægge dem på Instagram.

Til gengæld kan det godt være lidt en rejse, hvis de befinder sig på hukommelseskortet i kameraet, som så skal over i computeren, og som derefter skal over på telefonen for til sidst at lande på Instagram.

Men det er der heldigvis råd for, da der er flere metoder til at gøre den småbesværlige proces meget lettere. 

Er du lige startet på Instagram? Så begynd her med “Kom godt i gang med Instagram".

Overfør billeder fra kamera til smartphone

Én vej, der kan gøre processen nemmere, er, hvis du har wi-fi i dit kamera. 

På den måde kan du kan overføre direkte fra kamera til smartphone via en app og derfra til Instagram.

Læs også: Lær teknikken bag wi-fi

På den måde må du dog holde dig til at redigere dine Instagram-billeder i kameraet eller på mobilen, hvilket også kan fungere rigtig fint.

Vi har fundet 5 gratis apps, du kan bruge til at redigere dine billeder på mobilen her.

Upload direkte fra Lightroom til Instagram

Skærmskud af LRInstagram

Det er meget let at uploade billeder til Instagram direkte fra Lightroom. 

Har du en god fast rutine med at hente dine billeder ind i Lightroom på computeren, findes der en anden smart løsning, nemlig pluginet LR/Instagram.

Her kan du lægge billeder på Instagram direkte fra Lightroom uden at eksportere og uden brug af smartphone.

Se, hvordan du gør her i artiklen "LR-plugin gør det simpelt at poste billeder til Instagram"

Upload fra browser til Instagram

Det er også muligt at uploade dine billeder direkte fra browseren på din pc til Instagram eller fra Mac til Instagram.

Det kan du gøre ved at snyde din internetbrowser til at tro, at du er på en mobil og ikke en desktop.

Der er dog et par ulemper. Du må nemlig undvære mulighederne for at bruge filtre, uploade flere billeder ad gangen, tagge andre i selve billeder samt at redigere i din tekst, efter du har publiceret.

Kan du leve med dette, er det dog et ret nemt trick, der giver dig mulighed for at uploade direkte fra desktop til Instagram.

Log ind på instagram.com, og følg guiden her afhængig af, hvilken browser du bruger.

Upload billeder til Instagram fra Chrome

  • Klik på View, Developer og Developer's Tools. 
  • Klik så på det lille ikon med en tablet og et kamera.
  • Genindlæs siden, og nu har du muligheden for at trykke på plusset/kameraet og uploade et billede.

Skærmskud fra Chrome

I Chrome kan du snyde din computer til at tro, du er på fra din mobiltelefon og dermed kan du let uploade billeder til Instagram.

> Læs også 7 tips til bedre Instagram-billeder her

Upload billeder til Instagram fra Safari

  • Klik på Develop, User Agent og Safari – iOS 11.0 – iPhone
  • Genindlæs siden.
  • OBS! Har du ikke Develop i menuen, så gå ind under Safari, Preferences... og Advanced, og sæt flueben ved “Show Develop menu in menu bar".

Skærmskud fra Safari

Upload billeder til Instagram fra Firefox

  • Klik på Tools, Web Developer og Responsive Design Mode.
  • Genindlæs siden.
  • Bliver det for småt, så vælg en enhed med en større skærm øverst, hvor der står “no device selected".

Skærmskud fra Firefox

Husk at følge Digital FOTO på Instagram på @diginordic.

Med en powerbank løber du aldrig tør for strøm på din mobiltelefon. 

Lige nu får du to numre af Digital FOTO med en powerbank i flot design for kun 49 kroner. Se tilbuddet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...