The Price of Peace in Afghanistan
Den danske fotograf Mads Nissen, der i både 2015 og 2021 blev kåret som verdens bedste pressefotograf, har igen placeret sig i toppen ved World Press Photo 2023. Han er nemlig en af kun fire kategorivindere, og fik førsteprisen i kategorien Photo Story of the Year.
Mads Nissens historie fanger de mange vanskeligheder, som afghanske mennesker står over for i deres daglige liv. I billedet her ses kvinder og børn, som tigger om brød uden for et bageri i det centrale Kabul, Afghanistan, den 14. januar 2022.
Vi må forvente at billedet bliver fast pensum når det skal laves pressefoto analyse på landets journalistskoler.

The Price of Peace in Afghanistan
Manglen på job og truslen om sult i Afghanistan efter Talibans tilbagekomst har blandt andet ført til en dramatisk stigning i den illegale handel med organer.
Da forældrene til Khalil Ahmad på 15 år ikke havde råd til mad til familien, besluttede de at sælge hans nyre for 3.500 USD. Herat, Afghanistan, 19. januar 2022.

Mariupol Maternity Hospital Airstrike
Årets store vinder af hovedprisen World Press Photo of the Year 2023 gik til den ukrainske journalist og fotograf Evgeniy Maloletka.
På vinderbilledet ses Iryna Kalinina, en såret gravid kvinde på 32 år, som bæres fra et hospital, der blev beskadiget under et russisk luftangreb i Mariupol, Ukraine, den 9. marts 2022.
Hendes baby var dødfødt, og en halv time senere døde Iryna også. En OSCE-rapport konkluderede, at hospitalet var et bevidst mål af Rusland, hvilket resulterede i tre dødsfald og omkring 17 kvæstede.
Maloletka var en af meget få fotografer, der dokumenterede begivenhederne i Mariupol på det tidspunkt.

Here, The Doors Don't Know Me
Hovedprisen i kategorien World Press Photo Open Format Award gik til egyptiske Mohamed Mehdy, der lavede sit fotoprojekt i forbindelse med sin uddannelse til fotojournalist i Danmark.
Mohamed Mahdys webbaserede projekt udforsker virkningerne af et stigende havniveau på lokalsamfundet i Al Max – en fiskerlandsby beliggende langs Mahmoudiyah-kanalen i Alexandria, Egypten.
I generationer har dens indbyggere boet og arbejdet på kanalen, der fører til Middelhavet. I 2020 begyndte den egyptiske regering at nedrive huse og flytte folk til boliger flere kilometer væk fra kanalerne.

Battered Waters
Den armenske fotojournalist Anush Babajanyan vandt førsteprisen i kategorien World Press Photo Long-Term Project.
Fire centralasiatiske lande kæmper med klimakrisen og manglende koordinering af de vandforsyninger, de deler. Tadsjikistan og Kirgisistan ved floderne Syr Darya og Amu Darya, har brug for ekstra energi om vinteren. Usbekistan og Kasakhstan har brug for vand om sommeren til landbruget.
Historisk set har landene sæsonmæssigt byttet fossilbrændstof med vand frigivet fra dæmninger, men siden Sovjetunionens fald og fremkomsten af privatiserede industrier er dette system ude af balance. Ubæredygtigt brug af vand og nylig intens tørke forværrer udfordringerne.
I billedet her ses kvinder, der den 27. august 2019 besøger en varm kilde, som er dukket op fra det tørrede leje af Aralsøen, nær landsbyen Akespe i Kasakhstan.
Engang var Aralsøen verdens fjerdestørste sø. Den har nu mistet 90 procent af sit indhold, siden flodvandet er blevet omdirigeret.
Du kan se alle vinderbillederne og de mange andre nominerede billeder fra årets World Press Photo-konkurrence her.
