Der kan sidde drilske klistermærker på computeren, på kameraudstyret, på bøger og på glas.
Ofte vil det nemlig være tilfældet, når du har købt nye ting, hvad end de er spritnye eller fundet på et loppemarked. Det kan naturligvis også dreje sig om tape og rester fra malertape, som skæmmer vægge, døre eller paneler.
Uanset hvor de sidder, findes der metoder til at fjerne klistermærker og lim fra etiketter.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
 
        Sådan fjerner du klistermærker og lim fra etiketter
         
  Tape og klistermærker er faktisk ofte noget af det letteste at komme af med. Det kan dog være svært at gætte sig frem til, hvilken metode der er mest effektiv.
Limet på bagsiden af klistermærkerne og etiketterne kan nemlig være meget forskellig og kalde på forskellige fremgangsmåder.
 
        4 metoder til at fjerne klistermærker
         
  Herunder vil vi gennemgå fire fire af de bedste og samtidig mest enkle metoder til at fjerne klistermærker på. Alt du skal bruge er enten helt almindelige husholdningsredskaber eller varer, som findes i enhver husholdning.
 
        Fjern klistermærker med eddike
         
  Sidder klistermærkerne på en overflade, hvor det er svært at komme til med større apparater, så kan du prøve med helt almindelig eddike, som også har den fordel, at det er miljøvenligt i modsætning til mange andre kemiske produkter. Du gør dermed naturen og miljøet en tjeneste ved at bruge eddike eller olivenolie til at fjerne klistermærker med.
Sådan gør du
Hæld lidt eddike ud over en klud og begynd at blødgøre etiketten eller tapen. Gnub godt til.
Efter ret kort tid vil eddiken begynde at virke, og det vil være ret let at trække etiketten af.
 
        Fjern klistermærker med olivenolie
         
  Ligesom eddike, så er olivenolie også et glimrende middel til at få bugt med uønskede klistermærker.
Sådan gør du
Har du en etikette eller et prismærke på en vare, du har anskaffet, så kan du altid forsøge at gnubbe på det med en klud, som du har vædet med olivenolie. Det vil efter kort tid blødgøre de fleste etiketter og gøre dem nemme at trække af.
 
        Fjern klistermærker med en hårtørrer
         
  Er du meget følsom omkring dit udstyr, så er det måske en god idé at bruge hårtørren som dit første angrebsmiddel mod klistermærker og etiketter, da den ikke efterlader olie eller kemiske rester på dine ting.
Sådan gør du
Start med at blæse på klistermærket med hårtørreren i cirka fem centimeters afstand på lav eller middel varme. Hvis klistermærket sidder på en ømskindet overflade som nogle former for træ eller blød plastik, er det vigtigt at være ekstra forsigtig med at skrue op for varmen.
Blæs på klistermærket i 10-20 sekunder. Er det et stort klistermærke, kan du efter den første blæsetur koncentrere dig om et af hjørnerne. Start med at løsne klistermærket i dette hjørne og blæs derefter med hårtørreren om bag mærket.
Hvis der stadig sidder lidt lim eller lidt papir tilbage efter operationen, kan du gnide lidt på stedet med olivenolie. Vær dog opmærksom på overfladens beskaffenhed. Olie kan efterlade pletter på nogle overflader. Sørg derfor for at tørre rensevæsken af, lige så snart du er færdig.
 
        Fjern klistermærker med et strygejern
         
  De fleste har et strygejern stående derhjemme, og det kan bruges til mere end blot at gøre dit tøj lækkert at kigge på. Strygejernet er naturligvis bedst egnet til overflader, hvor det er muligt at arbejde med de påhæftede klistermærker fladt.
Sådan gør du
Start med at lægge et vådt viskestykke oven på klistermærket. Tag derefter dit strygejern og stryg oven på klistermærkerne. Herefter vil du som regel kunne fjerne klistermærket, men hvis der stadig er lidt lim tilbage, så kan du tørre efter med noget eddike eller olivenolie - hvis overfalden kan holde til det vel og mærke.

