Hvis du vil udvikle din fotostil og tilføje mere overraskelse og sjove effekter til dine billeder, skal du nogle gange tænke helt ud af boksen og glemme alt det, du plejer at gøre.
Du kan fx placere objekter som glaskugler, crepepapir, bobleplast eller prismer foran dit objektiv og på den måde skabe en ny stil eller blikfang i dine portrætter.
Nogle objekter vil sprede lyset i billedet, mens andre reflekterer eller bøjer lyset af, så prøv lidt af hvert for at få forskellige effekter. Resultatet afhænger af, hvor solen er, og hvor tæt på du placerer objektet.
Her får du fem sjove tips, der gør det ekstra sjovt at fotografere og som samtidig giver dig nogle anderledes billeder.
>Læs også: Det betyder blændeværdierne på dit objektiv
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Vi giver dig noget at tænke over, hver dag - direkte i din indbakke.
Skab selv motivet
Vær kreativ, og lav din egen opsætning og find nogle sjove ting frem. Prøv fx med origami, du kan hænge i et træ, eller kig dine skuffer, for at se, om der skulle ligge noget sjovt og overraskende. Det giver ofte anderledes resultater, når man leger med objekter. Prøv med forskellige vinkler og brændvidder.
Hold øje med mønstre
Når du fx er ude at skyde gadefotos eller landskaber, så se efter linjer, farver, former og skygger som gentager sig selv i billedet. Det kan styrke et billede at have fokus et udvalgt sted. Brug et zoomobjektiv til at beskære motivet præcist. Det fungerer også godt til fx trapper, vinduesfacader og søjlegange.
>Læs også: 7 tips til bedre Instagram-billeder
Isolér motivet
Med en stor blænde kan du sløre for- og baggrund og isolere et enkelt emne. Du behøver ikke fokusere på det, som er tættest på kameraet, men med stor blænde og et præcist fokuspunkt kan du fokusere hvor som helst i billedet.
Motiver som bogstaver
Tag på tur med dit kamera, og beslut dig for at stave et bestemt ord, fx dit navn, som efterfølgende kan printes og indrammes. Du kan gøre det i dit nærmiljø eller, når du er på farten. Selv i det velkendte kan der med lidt træning dukke sjove bogstaver frem. Brug et teleobjektiv og stor blænde til at fange de former, der ligner bogstaver.
Analoge fotodyder og sjove effekter
Analog fotografering er både retro og en god måde at genopdage de klassiske fotodyder. Ofte kan du også få en helt særligt effekt. Kast bare et blik på Instagram for at se lækre Lomography-billeder lavet med både kameraer og filtre. Simple kameraer, som fx Diana og Holga, er billige, og du kan hente apps, der efterligner specifikke film og objektiver.
>Læs også: 3 tips, der giver dig bedre billeder af solnedgangen